ADHD, angst og depression – når det hele hænger sammen

Skrevet og fagligt gennemgået af Felix Enghoff Klich, autoriseret psykolog, og Martin Bergholtz, læge i psykiatri
Sidst opdateret: oktober 2026

Mange voksne med ADHD har en lang historie bag sig, før de får diagnosen. Ofte har de først søgt hjælp for angst, stress eller depression. Behandlingen har måske hjulpet lidt, men koncentrationsbesværet, uroen og kaosset i hverdagen er blevet ved. Først når nogen ser på hele billedet, giver det mening.

ADHD, angst og depression optræder meget ofte sammen, og symptomerne kan ligne hinanden til forveksling. I denne artikel kan du læse, hvordan de hænger sammen, hvordan man kan kende forskel, og hvorfor en bred udredning gør en stor forskel for den rette behandling.

Hvor ofte har voksne med ADHD også angst eller depression?

Langt de fleste voksne med ADHD kæmper også med noget andet. I en stor amerikansk befolkningsundersøgelse havde 47 % af de voksne med ADHD haft en angstlidelse, og 38 % depression eller en anden stemningslidelse, inden for det seneste år. Til sammenligning er tallene langt lavere i den øvrige befolkning.

Sammenhængen går også den anden vej: Blandt voksne, der behandles for angst eller depression, har en del en ADHD, som aldrig er blevet opdaget.

Hvorfor hænger ADHD, angst og depression sammen?

Der er flere forklaringer, og de virker ofte sammen:

• Mange års modvind: At kæmpe med glemsomhed, udsættelse og uorden giver nederlag i skole, arbejde og relationer. Over tid kan det slide på selvværdet og føre til nedtrykthed.
• Konstant stress: Mange med ADHD lever med en følelse af at være bagud. Bekymringen for at glemme noget vigtigt eller ikke slå til kan udvikle sig til egentlig angst.
• Overkompensation: Nogle holder hverdagen sammen med lister, kontrol og ekstra timer. Det virker en tid, men koster energi og kan ende i stress og udbrændthed.
• Følelsesmæssig sårbarhed: ADHD påvirker ofte evnen til at regulere følelser. Skuffelser og kritik kan ramme hårdere og sidde længere i kroppen.
• Fælles sårbarhed: Arvelighed og hjernens regulering af opmærksomhed og stemningsleje spiller en rolle for alle tre tilstande.

Symptomer, der ligner hinanden

Det er ikke mærkeligt, at tilstandene forveksles. Flere af de mest almindelige symptomer går igen:

• Koncentrationsbesvær: ses ved ADHD, angst og depression
• Indre uro og rastløshed: ses især ved ADHD og angst
• Søvnproblemer: ses ved alle tre
• Irritabilitet og kort lunte: ses ved alle tre
• Manglende overskud og initiativ: ses ved ADHD og depression
• Glemsomhed og svært ved at få ting gjort: ses ved ADHD og depression

Derfor er det ikke nok at se på symptomerne, som de er lige nu. Det afgørende er, hvornår de opstod, og hvordan de har udviklet sig.

Sådan kan man kende forskel

ADHD

ADHD er en udviklingsforstyrrelse, som har været der siden barndommen. Vanskelighederne med opmærksomhed, impulsivitet og struktur er til stede i gode og dårlige perioder og i mange sammenhænge, både derhjemme, på arbejdet og i fritiden. Læs mere om ADHD-symptomer hos voksne.

Depression

Depression kommer typisk i perioder, der adskiller sig tydeligt fra, hvordan man plejer at have det. Kendetegnene er nedtrykthed, nedsat lyst og glæde og nedsat energi i mindst to uger. Koncentrationsbesværet opstår med depressionen og letter, når den går over. Læs om depression og behandling.

Angst

Ved angst er uroen drevet af bekymringer, frygt eller kropslig alarm, og man begynder ofte at undgå situationer. Koncentrationen svigter, fordi tankerne kredser om det, man er bange for. Ved ADHD er uroen mere konstant og ikke knyttet til bestemte bekymringer. Læs om angst og behandling.

Mange har både ADHD og angst eller depression på samme tid. Så handler det ikke om enten-eller, men om at forstå, hvad der er hvad, og hvad der skal behandles først.

Tegn på, at ADHD kan ligge bag

Overvej, om ADHD kan være en del af forklaringen, hvis du kan genkende flere af disse:

• Du har haft svært ved koncentration, struktur eller uro, så længe du kan huske, også før angsten eller depressionen.
• Behandling for angst eller depression har hjulpet på humøret, men ikke på glemsomhed, udsættelse og kaos.
• Du har fået at vide, at du er doven, sjusket eller ikke prøver hårdt nok, selvom du kæmper mere end de fleste.
• Dine bekymringer handler ofte om at glemme ting, komme for sent eller ikke nå det, du skal.
• Du handler impulsivt, fx med penge, ord eller beslutninger, og fortryder bagefter.
• Der er ADHD i familien.

Du kan få en første indikation med ASRS-selvtesten for ADHD. En test kan ikke stille en diagnose, men kan være et godt udgangspunkt for en samtale.

Derfor er en bred udredning vigtig

Hvis man kun ser på én diagnose ad gangen, risikerer man at overse noget. En ubehandlet ADHD kan holde en depression eller angst ved lige, og en svær depression kan få det til at ligne ADHD, selvom det ikke er det.

Hos Nordisk Psykiatri starter enhver udredning med en bred klinisk samtale og screening, hvor vi også ser efter angst, depression og andre psykiske lidelser. Vi gennemgår din udvikling fra barndommen og frem, og psykolog og psykiater vurderer det samlede billede sammen. Læs, hvordan en ADHD-udredning foregår hos os, eller om psykiatrisk udredning generelt.

Er du lige nu i en svær depression, kan det være nødvendigt at behandle den først. Svære depressive symptomer kan påvirke koncentration og hukommelse så meget, at en ADHD-vurdering bliver usikker. Det vurderer vi sammen med dig.

Behandling, når man har mere end én diagnose

Når ADHD, angst og depression optræder sammen, lægger vi en samlet plan. Typisk behandler man først det, der belaster mest, og ser derefter, hvad der er tilbage. Behandlingen kan bestå af:

• Psykoedukation: viden om ADHD og om, hvordan den spiller sammen med angst og nedtrykthed. For mange er forståelsen i sig selv en lettelse.
• Psykoterapi: fx kognitiv adfærdsterapi tilpasset ADHD, hvor man arbejder med både strategier i hverdagen, bekymringer og selvkritik.
• Medicinsk behandling: ADHD-medicin kan lette koncentration og struktur, og for nogle mindskes angst og nedtrykthed, når hverdagen bliver mere overskuelig. Ved depression eller angst kan der også være behov for anden medicin. Det vurderes individuelt af en psykiater.

Læs mere om medicinsk behandling af ADHD og om forskellen på psykolog og psykiater.

Hjælp hos Nordisk Psykiatri

Hos Nordisk Psykiatri arbejder psykolog og psykiater sammen om både udredning og behandling. Du kan komme uden henvisning, og en udredning kan typisk gennemføres inden for 2–3 uger. Se priser, eller kontakt os for en indledende samtale.

Ofte stillede spørgsmål

Kan depression ligne ADHD?

Ja. Begge kan give koncentrationsbesvær, manglende overskud og svært ved at få ting gjort. Forskellen er især, at ADHD har været der siden barndommen og er til stede i alle perioder, mens depression typisk kommer i episoder.

Kan ADHD give angst?

ADHD giver ikke angst direkte, men mange års stress, nederlag og bekymring for at glemme eller ikke slå til kan udvikle sig til en angstlidelse. I store undersøgelser har næsten hver anden voksen med ADHD også en angstlidelse.

Kan man blive udredt for ADHD, hvis man har angst eller depression?

Ja. En grundig udredning tager netop højde for andre tilstande. Ved svær depression kan det dog være bedst at behandle den først, så vurderingen af ADHD bliver så sikker som muligt.

Hjælper ADHD-medicin på angst og depression?

ADHD-medicin behandler ikke angst eller depression direkte. Men når koncentration og overblik bliver bedre, oplever nogle, at bekymringer og nedtrykthed fylder mindre. Hos andre kan ADHD-medicin forstærke uro i starten, og derfor følges behandlingen tæt.

Hjælper antidepressiv medicin på ADHD?

Almindelig antidepressiv medicin behandler som udgangspunkt ikke ADHD's kernesymptomer som koncentrationsbesvær og impulsivitet. Har man begge dele, kan der være behov for behandling af hver tilstand.

Hvad skal behandles først?

Det afhænger af, hvad der belaster mest. Ofte behandles en svær depression eller angst først, hvorefter ADHD vurderes og behandles. Planen lægges altid individuelt.

Kilder

• Kessler, R. C. et al. (2006). The prevalence and correlates of adult ADHD in the United States: results from the National Comorbidity Survey Replication. American Journal of Psychiatry, 163(4), 716–723.
• Katzman, M. A. et al. (2017). Adult ADHD and comorbid disorders: clinical implications of a dimensional approach. BMC Psychiatry, 17, 302.
• National Institute for Health and Care Excellence (2018). Attention deficit hyperactivity disorder: diagnosis and management (NG87).
• Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne. sst.dk