Skrevet og fagligt gennemgået af Felix Enghoff Klich, klinisk psykolog, og Martin Bergholtz, læge i psykiatri
Sidst opdateret: oktober 2026

Psykolog eller psykiater – hvad er forskellen?

Hvis du oplever psykiske vanskeligheder eller overvejer en psykiatrisk udredning, kan det være svært at vide, om du skal kontakte en psykolog eller en psykiater. Begge faggrupper arbejder med psykisk sundhed, udredning og behandling, men deres uddannelse og faglige kompetencer er forskellige.

Kort fortalt er en psykiater en læge, der har specialiseret sig i psykiatri, mens en psykolog er universitetsuddannet i psykologi og har særlig viden om menneskers tanker, følelser, adfærd, udvikling og psykiske vanskeligheder.

En vigtig forskel er, at læger kan ordinere medicin, mens psykologer ikke kan. Til gengæld har kliniske psykologer omfattende uddannelse og erfaring inden for psykologisk undersøgelse, diagnostik og psykoterapeutisk behandling.

Det er samtidig en udbredt misforståelse, at kun en psykiater kan stille en psykiatrisk diagnose. En autoriseret klinisk psykolog kan også udrede og stille psykiatriske diagnoser inden for sit kompetenceområde.

Hvad er en psykiater?

En psykiater er uddannet læge og har efter sin lægeuddannelse gennemført en speciallægeuddannelse i psykiatri.

Psykiateren har derfor både en lægefaglig og en psykiatrisk uddannelse og kan vurdere psykiske symptomer i sammenhæng med blandt andet fysisk helbred, sygdom og medicinsk behandling.

En psykiater kan blandt andet:

• foretage psykiatrisk og lægefaglig vurdering
• udrede og stille psykiatriske diagnoser
• vurdere behovet for medicinsk behandling
• ordinere og justere medicin
• følge effekt og eventuelle bivirkninger
• vurdere fysisk helbred i relation til behandlingen
• tage stilling til behov for eksempelvis blodprøver, blodtryk, puls eller EKG
• vurdere samspillet mellem psykiske symptomer, fysisk sygdom og anden medicin.

Psykiatere kan også have kompetencer inden for psykoterapi. I mange forløb vil psykiaterens særlige rolle dog være den lægefaglige vurdering og eventuelle medicinske behandling.

Hvad er en psykolog?

En psykolog har gennemført en universitetsuddannelse i psykologi og har titlen cand.psych. Uddannelsen beskæftiger sig blandt andet med menneskets udvikling, personlighed, kognition, følelser, relationer, psykiske lidelser, psykologisk undersøgelse og behandling.

En autoriseret psykolog har derudover gennemført den nødvendige praksis og supervision for at opnå autorisation.

Kliniske psykologer arbejder blandt andet med:

• kliniske og diagnostiske samtaler
• psykologisk og psykiatrisk udredning
• diagnostiske interviews
• psykologiske tests og spørgeskemaer
• differentialdiagnostiske vurderinger
• psykoterapi
• psykoedukation
• vurdering af funktionsniveau
• udviklingshistorie og symptomernes udvikling over tid.

En psykolog kan således både undersøge, diagnosticere og behandle en række psykiske lidelser. Psykologen kan derimod ikke ordinere receptpligtig medicin.

Kan en psykolog stille en psykiatrisk diagnose?

Ja. En autoriseret klinisk psykolog kan udrede og stille psykiatriske diagnoser inden for sit kompetenceområde.

Det er derfor en misforståelse, at en psykiatrisk diagnose altid skal stilles af en psykiater.

Kliniske psykologer arbejder med diagnostisk udredning og kan anvende blandt andet kliniske samtaler, strukturerede diagnostiske interviews, psykologiske tests, observationer og oplysninger om personens udviklingshistorie og funktionsniveau.

Ved eksempelvis en ADHD- eller autismeudredning handler vurderingen ikke alene om, hvorvidt et bestemt antal symptomer er til stede. Der foretages en samlet klinisk vurdering af blandt andet:

• hvilke symptomer der er til stede
• hvornår symptomerne begyndte
• hvordan symptomerne har udviklet sig gennem livet
• hvordan de påvirker personens hverdag og funktionsniveau
• om symptomerne kan forklares bedre af andre psykiske eller fysiske forhold
• om der samtidig er andre psykiske vanskeligheder.

Forskellen mellem en psykolog og en psykiater er altså ikke, at den ene kan stille diagnoser, mens den anden ikke kan.

Begge faggrupper kan arbejde med diagnostik. Forskellen ligger først og fremmest i deres uddannelsesmæssige baggrund og særlige kompetenceområder.

Psykiateren er speciallæge og kan derfor foretage lægefaglige vurderinger og ordinere medicin. Den kliniske psykolog har sin særlige ekspertise inden for psykologisk undersøgelse, diagnostik og psykoterapeutisk behandling.

Hvad er de vigtigste forskelle på en psykolog og en psykiater?

Selvom psykologer og psykiatere begge arbejder med psykiske lidelser, kommer de fra forskellige faglige traditioner.

Uddannelse

En psykolog er universitetsuddannet i psykologi. En psykiater er uddannet læge og har efterfølgende gennemført en speciallægeuddannelse i psykiatri.

Diagnostik

Både kliniske psykologer og psykiatere kan arbejde med psykiatrisk udredning og stille diagnoser inden for deres respektive kompetenceområder.

Medicin

Psykologer kan ikke ordinere medicin. Det kræver en lægefaglig autorisation at ordinere receptpligtig medicin.

Psykologisk undersøgelse

Kliniske psykologer har særlig ekspertise inden for psykologiske undersøgelsesmetoder, kliniske samtaler, diagnostiske interviews og psykologisk testning.

Lægefaglig vurdering

Psykiateren kan foretage lægefaglige undersøgelser og vurdere, om symptomer eller behandling skal ses i sammenhæng med fysisk sygdom, anden medicin eller andre biologiske forhold.

Psykoterapi

Psykologer arbejder ofte med psykoterapeutiske behandlingsforløb. Psykiatere kan også arbejde med psykoterapi, men vil i mange forløb særligt varetage den psykiatriske og medicinske del.

Psykolog eller psykiater ved ADHD?

Ved mistanke om ADHD kan både psykologiske og lægefaglige kompetencer være relevante.

En ADHD-udredning handler om langt mere end at udfylde et spørgeskema. Det skal blandt andet undersøges, om der gennem livet har været vedvarende vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og eventuelt hyperaktivitet.

Det er samtidig vigtigt at vurdere, om symptomerne har været til stede siden barndommen, om de medfører en reel funktionspåvirkning, og om andre forhold bedre kan forklare vanskelighederne.

En autoriseret klinisk psykolog kan gennemføre en ADHD-udredning og stille en ADHD-diagnose, når det ligger inden for psykologens faglige kompetenceområde.

Udredningen kan blandt andet omfatte:

• en grundig klinisk samtale
• udviklingsanamnese
• struktureret diagnostisk interview
• vurdering af symptomer i barndommen og voksenlivet
• oplysninger fra pårørende, når det er relevant og muligt
• vurdering af funktionsniveau
• differentialdiagnostisk vurdering.

Hvis der efter udredningen er ønske om medicinsk behandling for ADHD, skal der inddrages en læge. Her vurderes blandt andet fysisk helbred, anden medicin og eventuelle forhold, som kan have betydning for valg og sikker anvendelse af medicinen.

Behandling af ADHD behøver heller ikke kun at bestå af medicin. Psykoedukation og psykoterapeutisk behandling kan eksempelvis være relevant i arbejdet med struktur, planlægning, følelsesregulering, selvforståelse og de konsekvenser, ADHD kan have haft gennem livet.

Psykolog eller psykiater ved autisme?

En autoriseret klinisk psykolog kan også udrede og stille en autismediagnose, når psykologen har de nødvendige kompetencer inden for området.

Ved mistanke om autisme vil en stor del af udredningen typisk handle om personens udviklingshistorie og vedvarende mønstre inden for blandt andet social kommunikation, relationer, interesser, behov for forudsigelighed og sensoriske reaktioner.

Hos voksne kan billedet være komplekst. Nogle har gennem mange år udviklet strategier til at kompensere for eller skjule deres vanskeligheder. Det omtales nogle gange som maskering eller camouflering.

Autistiske træk er derfor ikke nødvendigvis tydelige ved en almindelig samtale.

En autismeudredning kan blandt andet indeholde:

• grundig udviklingsanamnese
• klinisk samtale
• diagnostiske interviews
• relevante psykologiske undersøgelsesmetoder
• oplysninger fra forældre eller andre pårørende, når det er muligt
• vurdering af funktionsniveau
• differentialdiagnostisk vurdering.

Det er samtidig vigtigt at undersøge andre mulige forklaringer på symptomerne. ADHD, angst, OCD, depression og andre psykiske problemstillinger kan både ligne visse aspekter af autisme og forekomme samtidig med autisme.

Derfor bør en autismediagnose altid baseres på en samlet klinisk vurdering frem for resultatet af en enkelt test eller selvtest.

Psykolog eller psykiater ved angst, OCD og depression?

Ved angst, OCD og depression afhænger valget af fagperson blandt andet af symptomernes karakter, sværhedsgrad og hvilken behandling der er behov for.

Hvis hovedformålet er psykoterapeutisk behandling, vil en psykolog ofte være et naturligt sted at starte.

Psykologisk behandling kan arbejde med de tanker, følelser, adfærdsmønstre og undgåelsesstrategier, der er med til at vedligeholde symptomerne.

Ved OCD kan behandlingen eksempelvis bestå af eksponering med responshindring (ERP), mens andre evidensbaserede psykoterapeutiske metoder kan anvendes ved blandt andet angst og depression.

Hvis symptomerne er svære, hvis tidligere behandling ikke har haft tilstrækkelig effekt, eller hvis der er behov for at overveje medicinsk behandling, kan en lægefaglig vurdering også være relevant.

For nogle vil psykoterapi være tilstrækkeligt. For andre kan en kombination af psykoterapi og medicinsk behandling være relevant.

Hvornår bør jeg vælge en psykolog?

En psykolog kan være et godt sted at starte, hvis du eksempelvis:

• ønsker en psykologisk eller diagnostisk udredning
• har mistanke om ADHD eller autisme
• ønsker psykoterapi
• oplever angst, OCD, depression eller andre psykiske vanskeligheder
• ønsker at forstå dine tanker, følelser eller reaktionsmønstre bedre
• har brug for psykoedukation efter en diagnose
• ønsker konkrete strategier til at håndtere vanskeligheder i hverdagen.

Du behøver ikke nødvendigvis på forhånd at vide, hvilken diagnose der eventuelt ligger bag dine vanskeligheder.

En indledende samtale kan netop bruges til at undersøge symptomerne bredt og vurdere, hvad næste skridt bør være.

Hvornår er en lægefaglig eller psykiatrisk vurdering relevant?

En lægefaglig vurdering er særligt relevant, hvis:

• du ønsker at undersøge muligheden for medicinsk behandling
• du allerede får psykiatrisk medicin, som skal vurderes eller justeres
• der er behov for at undersøge fysiske forhold i forbindelse med behandlingen
• anden medicin eller fysisk sygdom kan have betydning for symptomerne
• der er behov for lægefaglig vurdering som en del af et samlet psykiatrisk forløb
• du oplever bivirkninger ved medicinsk behandling.

I nogle situationer vil det være relevant at inddrage både psykolog og læge.

Fordelen ved et tværfagligt forløb

Psykologer og læger inden for psykiatrien har forskellige faglige kompetencer, og netop derfor kan de supplere hinanden.

Psykologen kan eksempelvis stå for den detaljerede kortlægning af udviklingshistorie, symptomer, funktionsniveau og differentialdiagnostiske overvejelser.

Lægen kan bidrage med den lægefaglige vurdering og tage stilling til medicinsk behandling, hvis dette er relevant.

Det kan skabe et mere sammenhængende forløb, hvor udredning og efterfølgende behandling tænkes sammen.

Hos Nordisk Psykiatri arbejder psykolog og læge tæt sammen. Ved behov kan et forløb derfor gå fra indledende vurdering og udredning til psykoedukation, psykoterapi eller medicinsk behandling.

Skal jeg have en henvisning?

Det afhænger af, hvor du søger behandling.

I dele af det offentlige sundhedsvæsen og ved behandling med offentligt tilskud kan der være krav om henvisning fra egen læge.

Hos Nordisk Psykiatri er vi en privat klinik, og du behøver ikke en henvisning fra din egen læge for at kontakte os eller starte et privat forløb.

Du kan derfor selv henvende dig, hvis du eksempelvis ønsker en indledende vurdering eller har mistanke om ADHD eller autisme.

Hvad hvis jeg ikke ved, hvem jeg har brug for?

Det er helt almindeligt ikke på forhånd at vide, om ens vanskeligheder bedst vurderes af en psykolog, en psykiater eller i et tværfagligt forløb.

Mange psykiske symptomer overlapper.

Koncentrationsproblemer kan eksempelvis forekomme ved ADHD, men også ved angst, depression, søvnproblemer eller længerevarende belastning. Social udmattelse og vanskeligheder i sociale situationer kan være forbundet med autisme, men kan også ses ved blandt andet social angst.

Formålet med en grundig indledende vurdering er derfor ikke nødvendigvis at bekræfte den diagnose, man selv har mistanke om.

Formålet er at forstå det samlede symptombillede og vurdere, hvilken udredning eller behandling der giver bedst mening.

Hos Nordisk Psykiatri kan du starte med en indledende samtale, hvor vi gennemgår dine aktuelle vanskeligheder, din historik og dine ønsker til et eventuelt forløb.

Psykolog og læge samme sted hos Nordisk Psykiatri

Hos Nordisk Psykiatri i København arbejder autoriseret klinisk psykolog og læge inden for psykiatrien sammen om udredning og behandling.

Vi tilbyder blandt andet udredning for ADHD og autisme samt vurdering og behandling af andre psykiske problemstillinger.

De psykologiske og diagnostiske udredninger varetages af autoriseret psykolog. Når der er behov for lægefaglig vurdering eller medicinsk behandling, kan lægen inddrages i forløbet.

Fordelen ved denne tilgang er, at de forskellige dele af et forløb kan tænkes sammen fra begyndelsen.

Efter en udredning kan næste skridt eksempelvis være psykoedukation, psykoterapi, konkrete strategier til hverdagen eller medicinsk behandling afhængigt af den enkelte persons behov.

Målet er ikke alene at nå frem til en eventuel diagnose, men at skabe en forståelig samlet vurdering og en konkret plan for, hvad der skal ske bagefter.

Ofte stillede spørgsmål

Kan en psykolog stille en psykiatrisk diagnose?

Ja. En autoriseret klinisk psykolog kan udrede og stille psykiatriske diagnoser inden for sit kompetenceområde. Det er derfor ikke korrekt, at psykiatriske diagnoser kun kan stilles af psykiatere.

Kan en psykolog stille en ADHD-diagnose?

Ja. En autoriseret klinisk psykolog med de relevante kompetencer kan udrede og stille en ADHD-diagnose. Hvis der efterfølgende ønskes medicinsk behandling, kræver denne del af forløbet en læge.

Kan en psykolog stille en autismediagnose?

Ja. En autoriseret klinisk psykolog med relevante kompetencer kan gennemføre en autismeudredning og stille en autismediagnose på baggrund af en samlet klinisk og diagnostisk vurdering.

Hvad er den største forskel på en psykolog og en psykiater?

Den grundlæggende forskel er uddannelsen. En psykolog er uddannet i psykologi, mens en psykiater er læge og efterfølgende har gennemført en speciallægeuddannelse i psykiatri. Begge kan arbejde med diagnostik, mens lægen derudover har lægefaglige kompetencer og kan ordinere medicin.

Kan en psykolog udskrive ADHD-medicin?

Nej. Psykologer kan ikke ordinere receptpligtig medicin. Medicinsk behandling skal varetages af en læge.

Skal jeg vælge psykolog eller psykiater ved ADHD?

Det behøver ikke være enten-eller. En klinisk psykolog kan gennemføre den diagnostiske udredning og stille en ADHD-diagnose, mens en læge skal inddrages, hvis der efterfølgende skal tages stilling til medicinsk behandling.

Kan en psykiater også tilbyde samtaleterapi?

Ja. Psykiatere kan også have kompetencer inden for psykoterapi. I praksis varetages mange længerevarende psykoterapeutiske forløb dog af psykologer, mens psykiaterens særlige kompetence blandt andet er den lægefaglige og medicinske vurdering.

Skal jeg have en henvisning til Nordisk Psykiatri?

Nej. Nordisk Psykiatri er en privat klinik, og du kan derfor selv kontakte os uden henvisning fra egen læge.

Hvem skal jeg kontakte, hvis jeg er i tvivl?

Hvis du ikke ved, hvilken type hjælp du har brug for, kan en indledende samtale være et godt sted at starte. Her kan vi gennemgå dine symptomer, din historik og din aktuelle situation og på den baggrund vurdere, hvad et relevant næste skridt kan være.

Kilder

• Styrelsen for Patientsikkerhed. Sundhedsfaglig autorisation. stps.dk
• Styrelsen for Patientsikkerhed. Autorisationsregistret. stps.dk
• sundhed.dk. Den offentlige sundhedsportal. sundhed.dk