Behandling af angst i København
Angst er en naturlig reaktion, men når den bliver vedvarende eller begynder at begrænse hverdagen, kan der være tale om en angstlidelse. Den kan vise sig som bekymringer, uro, katastrofetanker, hjertebanken eller undgåelse.
Hos Nordisk Psykiatri tilbyder vi psykologisk og medicinsk behandling af angst hos voksne i København, med fokus på at forstå og arbejde med det, der udløser og vedligeholder angsten. Nogle gange står angsten alene, andre gange er den en del af en underliggende ADHD eller autisme. Derfor ser vi altid på hele billedet.

Former for angst, vi behandler
Social angst
Udpræget frygt for at blive vurderet eller ydmyget i sociale situationer. Kan føre til undgåelse af sociale fællesskaber.
Panikangst
Pludselige og intense anfald af angst med fysiske symptomer som hjertebanken, åndenød og svimmelhed.
Generaliseret angst
Vedvarende bekymring og uro over mange forskellige ting i hverdagen.
Specifik fobi
Stærk frygt for bestemte ting eller situationer, f.eks. højder, dyr eller at flyve.
Helbredsangst
Vedvarende bekymring for alvorlig sygdom på trods af lægens beroligelse.
Andre angstformer
Fx agorafobi, separationsangst, tvangstanker eller angst for at miste kontrollen.
Symptomer på angst
Angst kan vise sig forskelligt fra person til person. Nogle oplever mest kropslige symptomer som hjertebanken, svimmelhed eller uro, mens andre især mærker bekymringer, katastrofetanker eller behov for at undgå bestemte situationer.
Selvom symptomerne kan føles overvældende, er angst en tilstand, som kan behandles. Med den rette forståelse, gradvis eksponering og konkrete strategier kan man lære at møde angsten på en ny måde og få mere frihed i hverdagen.
Behandling kan mindske angsten
Gennem psykologisk behandling arbejder vi med de tanker, reaktioner og den undgåelse, der vedligeholder angsten. Eksponering kan være en central del af behandlingen og bidrage til større frihed og livskvalitet.

Eksponering er en vigtig del af behandling af angst
Når vi forstår, hvad der udløser og vedligeholder angsten, kan vi gradvist begynde at nærme os det, der føles svært – i et trygt tempo og med støtte. Eksponering handler ikke om at presse sig selv, men om gradvist at øve sig i at være i situationer, man ellers har tendens til at undgå. På den måde kan man få nye erfaringer med angsten og mindske behovet for undgåelse. Over tid kan det give større frihed til at gøre det, der er vigtigt og meningsfuldt.
Hvordan eksponering tilrettelægges, har stor betydning. Ved en selvstændig angstlidelse handler eksponeringsterapi typisk om gradvist at udfordre de situationer, angsten får en til at undgå. Ved angst hos voksne med autisme kan angsten derimod være en forståelig reaktion på sansemæssig overbelastning, uforudsigelighed eller sociale krav. Her hjælper det sjældent at ”vænne sig til” det, der belaster. Mange voksne med autisme har gået i eksponeringsterapi, som ikke tog højde for dette og derfor gjorde mere skade end gavn. Behandling af angst ved autisme kræver derfor en tilpasset tilgang, hvor vi først forstår, hvad angsten er et udtryk for.

Sådan arbejder vi med eksponering
Eksponering foregår gradvist og i tæt samarbejde med dig. Målet er ikke at fjerne angsten, men at skabe nye erfaringer og mindske behovet for undgåelse.
Forberedelse
Vi undersøger sammen, hvilke situationer du undgår, hvad der udløser angsten, og hvad du ønsker at kunne gøre mere frit i din hverdag.
Gradvis eksponering
Vi udarbejder et overskueligt hierarki og øver os trin for trin. Tempoet tilpasses dig, så øvelserne er udfordrende, men mulige at gennemføre.
Gentagelse og læring
Gennem gentagelse får hjernen mulighed for at danne nye erfaringer. Over tid kan angsten fylde mindre, og din tillid til egne evner vokse.
Mere frihed i hverdagen
Vi arbejder med at omsætte dine værdier til konkrete handlinger. Målet er, at du kan leve mere frit og vælge det, der er vigtigt for dig – også når angsten er til stede.

Målet er ikke at fjerne angsten, men at give dig mere frihed i hverdagen.
Gode råd fra psykologen til at håndtere angst
Giv angsten navn
Læg mærke til hvad der sker i kroppen og tankerne, uden at forsøge at ændre det.
Undgå ikke alt
Små skridt i retning af det svære hjælper hjernen med at lære, at angsten kan falde igen.
Tal roligt til dig selv
Mød dig selv med venlighed frem for kritik, når angsten fylder.
Angst kan ikke kontrolleres
Jo mere du forsøger at styre angsten, desto mere fylder den ofte. Det hjælper mere at give den plads og lade den passere.
Klar til at få hjælp til din angst?
Book en indledende samtale, og lad os finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.
Book indledende samtale→