Medicinsk behandling af ADHD – effekt og bivirkninger

Skrevet af Martin Bergholtz, Psykiater, Læge i hoveduddannelse i psykiatri

Medicinsk behandling af ADHD kan for mange reducere vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet og uro. Formålet er ikke at ændre personligheden eller fjerne alle udfordringer, men at mindske kernesymptomerne og gøre det lettere at fungere i hverdagen.

Effekt og bivirkninger varierer fra person til person. Derfor tilrettelægges behandlingen individuelt og følges løbende af en læge med relevant erfaring inden for ADHD.

Hvordan virker ADHD-medicin?

ADHD er blandt andet forbundet med vanskeligheder ved at regulere opmærksomhed, aktivitetsniveau og impulser. ADHD-medicin påvirker signalstofferne dopamin og noradrenalin, som spiller en vigtig rolle for hjernens regulering af blandt andet koncentration, motivation og handling.

Når medicinen har den ønskede effekt, kan personen eksempelvis opleve:

• Bedre evne til at fastholde opmærksomheden
• Mindre distraherbarhed
• Større ro og mindre impulsivitet
• Nemmere opstart og afslutning af opgaver
• Bedre overblik og planlægning
• Mindre mental støj eller tankemylder
• Bedre mulighed for at anvende strategier i hverdagen

Nogle mærker en tydelig forskel, mens andre oplever en mere diskret forbedring. Effekten bør vurderes ud fra det samlede funktionsniveau og ikke alene ud fra, om personen føler sig mere koncentreret.

Hvilke former for ADHD-medicin findes der?

Medicin mod ADHD kan overordnet opdeles i centralstimulerende og ikke-centralstimulerende lægemidler. Valget afhænger blandt andet af symptomer, øvrigt helbred, eventuelle andre psykiatriske tilstande, tidligere erfaringer og risikoen for bivirkninger.

Methylphenidat

Methylphenidat er et centralstimulerende lægemiddel og findes i både korttidsvirkende og længerevirkende formuleringer. Forskellen mellem præparaterne handler blandt andet om, hvor hurtigt virkningen indtræder, hvor længe den varer, og hvordan medicinen frigives gennem dagen.

Methylphenidat anvendes ofte som en af de første medicinske behandlingsmuligheder ved ADHD.

Lisdexamfetamin og dexamfetamin

Lisdexamfetamin er et længerevirkende centralstimulerende lægemiddel, som omdannes til dexamfetamin i kroppen. Dexamfetamin findes også i en korterevirkende form.

Denne type medicin kan være relevant, hvis methylphenidat ikke har tilstrækkelig effekt, giver væsentlige bivirkninger eller af andre grunde ikke vurderes at være det rette valg.

Atomoxetin

Atomoxetin er ikke centralstimulerende. Virkningen udvikler sig typisk mere gradvist end ved centralstimulerende medicin, og der kan gå flere uger, før effekten kan vurderes tilstrækkeligt.

Atomoxetin kan blandt andet overvejes, hvis centralstimulerende behandling ikke tåles, ikke har tilstrækkelig effekt eller ikke vurderes hensigtsmæssig.

Guanfacin

Guanfacin er ligeledes et ikke-centralstimulerende lægemiddel. Det anvendes især til børn og unge og kan i udvalgte situationer være relevant afhængigt af alder, symptombillede og tidligere behandling.

Det konkrete præparatvalg og anvendelsen skal altid bero på en lægefaglig vurdering.

Hvordan foregår opstart af ADHD-medicin?

Inden medicinsk behandling påbegyndes, gennemgår lægen personens psykiske og fysiske helbred. Formålet er at vurdere, om der er forhold, som har betydning for valg af præparat eller behovet for særlig opfølgning.

Den indledende vurdering kan blandt andet omfatte:

• Aktuelle ADHD-symptomer og funktionsniveau
• Tidligere og nuværende psykiske lidelser
• Fysisk helbred og relevant sygdomshistorie
• Anden medicin og mulige interaktioner
• Søvn, appetit og eventuelt rusmiddelforbrug
• Blodtryk, puls, højde og vægt
• Eventuel hjertesygdom hos personen eller i den nærmeste familie

Et elektrokardiogram, også kaldet EKG, er normalt ikke nødvendigt for alle, men kan være relevant ved bestemte symptomer, risikofaktorer eller tidligere hjertesygdom.

Langsom justering frem mod den rette dosis

Behandlingen indledes som regel med en lav dosis, der gradvist justeres. Denne proces kaldes titrering. Målet er at finde den dosis, hvor medicinen giver tilstrækkelig effekt med færrest mulige bivirkninger.

Den rette dosis er individuel. Den kan ikke alene fastsættes ud fra alder, højde, vægt eller graden af ADHD-symptomer. En højere dosis er heller ikke nødvendigvis mere effektiv end en lavere.

Under optrapningen vurderes blandt andet:

• Effekten på ADHD-symptomer
• Funktion på arbejde, uddannelse og i hjemmet
• Virkningens varighed gennem dagen
• Søvn og appetit
• Humør og følelsesmæssige reaktioner
• Puls og blodtryk
• Eventuelle bivirkninger

Det kan være en hjælp at notere virkning og bivirkninger fra dag til dag. Det gør det lettere at vurdere mønstre og drøfte dem med den behandlende læge.

Hvornår kan man mærke effekten?

Ved centralstimulerende medicin kan en virkning ofte mærkes samme dag, medicinen tages. Det kan dog tage længere tid at finde det rette præparat, den passende dosis og en formulering med en hensigtsmæssig virkningsvarighed.

Ikke-centralstimulerende medicin virker typisk mere gradvist. Her kan der gå flere uger, før det er muligt at foretage en rimelig vurdering af effekten.

En enkelt god eller dårlig dag er derfor sjældent tilstrækkelig til at konkludere, om behandlingen fungerer. Søvn, stress, menstruationscyklus, kost, koffein, sygdom og belastninger i hverdagen kan også påvirke både symptomer og oplevelsen af medicinen.

Almindelige bivirkninger ved ADHD-medicin

Bivirkninger afhænger af præparat, dosis og individuel følsomhed. Nogle oplever få eller forbigående gener, mens andre har behov for en lavere dosis eller et andet præparat.

Mulige bivirkninger kan blandt andet være:

• Nedsat appetit
• Vægttab
• Hovedpine
• Mundtørhed
• Kvalme eller mavegener
• Indsovningsvanskeligheder
• Øget puls eller blodtryk
• Indre uro
• Irritabilitet eller humørsvingninger
• Følelse af at være anspændt eller følelsesmæssigt dæmpet
• Træthed, når virkningen aftager

Bivirkninger skal vurderes i sammenhæng med tidspunktet for medicinindtagelse, dosis og medicinens virkningsprofil. Irritabilitet kan eksempelvis opstå, mens medicinen virker, eller når virkningen er ved at aftage.

Ved nye, udtalte eller vedvarende bivirkninger bør man kontakte den behandlende læge. Dosis eller præparat bør ikke ændres på egen hånd.

Hvad hvis medicinen ikke virker?

Manglende effekt af ét præparat betyder ikke nødvendigvis, at medicinsk behandling generelt ikke vil hjælpe. Der kan være forskel på både virkningen og bivirkningerne ved de forskellige lægemidler og formuleringer.

Hvis behandlingen ikke fungerer som ønsket, kan lægen blandt andet overveje:

• Om dosis er passende
• Om medicinen virker længe nok
• Om tidspunktet for indtagelse bør justeres
• Om bivirkninger begrænser den gavnlige effekt
• Om et andet præparat bør afprøves
• Om søvn, stress eller andre tilstande påvirker symptomerne
• Om den diagnostiske og kliniske vurdering bør genbesøges

Målet er ikke at fortsætte medicin for enhver pris. Effekten skal være meningsfuld og stå i et rimeligt forhold til eventuelle bivirkninger.

ADHD-medicin ved samtidig autisme, angst eller depression

Mennesker med ADHD kan samtidig have autisme, angst, depression eller andre psykiatriske vanskeligheder. Det udelukker ikke nødvendigvis medicinsk behandling, men kan have betydning for valg af præparat, optrapning og opfølgning.

Ved samtidig autisme eller andre neuropsykiatriske tilstande kan det være relevant at øge dosis langsommere og følge virkning og bivirkninger tættere. Symptomer som uro, søvnbesvær eller følelsesmæssige reaktioner kan have flere mulige årsager og skal derfor vurderes individuelt.

ADHD-medicin behandler ADHD-symptomer, men er ikke i sig selv behandling for autisme, angst eller depression.

Kan medicin stå alene?

Medicin kan reducere ADHD-symptomer, men skaber ikke automatisk struktur, hensigtsmæssige arbejdsvaner eller forståelse for egne behov.

For mange fungerer behandlingen bedst som en del af en bredere indsats, der eksempelvis kan omfatte:

• Psykoedukation om ADHD
• Strategier til planlægning og tidsstyring
• Tilpasning af arbejds- eller studiemiljø
• Støtte til søvn og stabile hverdagsrutiner
• Psykologisk behandling
• Behandling af samtidige psykiske vanskeligheder
• Inddragelse af partner eller familie, når det er relevant

Medicinen kan gøre det lettere at anvende disse strategier, men erstatter dem ikke nødvendigvis.

Opfølgning på medicinsk behandling

Når den rette dosis er fundet, bør behandlingen fortsat følges regelmæssigt. Behovet for medicin, den oplevede effekt og eventuelle bivirkninger kan ændre sig over tid.

Ved opfølgninger vurderes typisk:

• Om medicinen fortsat reducerer ADHD-symptomerne
• Hvordan personen fungerer i hverdagen
• Om der er bivirkninger
• Puls, blodtryk og vægt
• Søvn og appetit
• Om dosis eller præparat fortsat er passende

Det kan også være relevant med mellemrum at overveje, om behandlingen fortsat er nødvendig og har den ønskede samlede effekt.

Medicinsk behandling af ADHD hos Nordisk Psykiatri

Hos Nordisk Psykiatri tilbyder vi medicinsk behandling og opfølgning til unge og voksne med ADHD. Behandlingen varetages på baggrund af en lægefaglig vurdering og tilrettelægges individuelt med fokus på både effekt, bivirkninger og funktion i hverdagen.

Vi lægger vægt på en forsigtig og systematisk opstart med løbende opfølgning. Når det er relevant, kan den medicinske behandling kombineres med psykoedukation og psykologisk behandling, så der skabes sammenhæng mellem medicin, forståelse og konkrete strategier.

Ofte stillede spørgsmål om ADHD-medicin

Ændrer ADHD-medicin ens personlighed?

Det er ikke formålet med behandlingen. Den rette medicin og dosis skal reducere ADHD-symptomer uden at få personen til at føle sig fremmed, følelsesmæssigt dæmpet eller markant forandret. Sådanne oplevelser bør drøftes med den behandlende læge.

Skal man tage ADHD-medicin hver dag?

Det afhænger af præparatet og den individuelle behandlingsplan. Nogle præparater skal anvendes regelmæssigt for at opnå stabil effekt. Eventuelle medicinpauser bør aftales med lægen.

Hvor længe skal man tage ADHD-medicin?

Der findes ikke én fast behandlingsperiode. Behandlingen fortsætter, så længe den har en meningsfuld effekt, tåles og fortsat vurderes relevant. Behovet bør vurderes regelmæssigt.

Kan man få bivirkninger efter en dosisændring?

Ja. Bivirkninger kan opstå eller blive tydeligere, når dosis ændres, også selvom personen tidligere har tålt medicinen. Generne bør drøftes med den behandlende læge, særligt hvis de er udtalte eller vedvarende.

Kan medicin helbrede ADHD?

Nej. Medicin helbreder ikke ADHD, men kan reducere kernesymptomerne og forbedre funktionsniveauet, mens medicinen har effekt.

Hvilken ADHD-medicin er bedst?

Der findes ikke ét præparat, som er bedst for alle. Valget afhænger af den enkelte persons symptomer, helbred, behov, effekt og bivirkninger.

Kilder

• Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne. Læs retningslinjen
• Sundhedsstyrelsen. National klinisk anbefaling for non-farmakologisk behandling af ADHD hos voksne. Læs anbefalingen
• National Institute for Health and Care Excellence. Attention deficit hyperactivity disorder: diagnosis and management (NG87). Læs NICE-vejledningen