ADD vs. ADHD – hvad er forskellen?

Skrevet af Felix Klich, Klinisk psykolog

Hvad er forskellen på ADD og ADHD? Begreberne bliver ofte brugt som betegnelser for to forskellige diagnoser, men fagligt er ADD i dag en del af ADHD-diagnosen.

Den vigtigste forskel handler om, hvordan symptomerne kommer til udtryk. Ved det, der ofte kaldes ADD, er opmærksomhedsvanskelighederne mest fremtrædende, mens hyperaktivitet og impulsivitet er mindre tydelige. Ved andre former for ADHD kan hyperaktivitet og impulsivitet fylde mere.

ADD bruges fortsat meget i daglig tale. Fagligt taler man typisk om ADHD med overvejende uopmærksom præsentation.

Hvad er ADHD?

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder og er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse.

ADHD kan blandt andet påvirke evnen til at:

• fastholde opmærksomheden
• regulere aktivitetsniveau og impulser
• planlægge og organisere
• komme i gang med og afslutte opgaver
• bevare overblik
• håndtere tid og aftaler

Symptomer på ADHD begynder i barndommen, men kan fortsætte gennem ungdommen og ind i voksenlivet.

Hvordan ADHD viser sig, kan samtidig ændre sig gennem livet. Hos voksne behøver hyperaktivitet eksempelvis ikke vise sig ved et tydeligt højt fysisk aktivitetsniveau. Den kan i stedet opleves som indre uro, rastløshed, tankemylder eller vanskeligheder med at koble fra.

Overordnet forbindes ADHD med symptomer inden for tre områder:

• Opmærksomhedsvanskeligheder
• Hyperaktivitet
• Impulsivitet

Hvor meget de enkelte områder fylder, varierer fra person til person.

Hvad er ADD?

ADD står for Attention Deficit Disorder. Betegnelsen bruges fortsat ofte om personer, der har betydelige vanskeligheder med opmærksomhed og koncentration uden tydelig hyperaktivitet.

Fagligt betragtes ADD i dag som ADHD med overvejende uopmærksom præsentation frem for som en selvstændig diagnose.

Personer med denne form for ADHD kan derfor have betydelige vanskeligheder, selvom de ikke virker hyperaktive eller impulsive for andre.

Typiske symptomer på ADD

Symptomer på ADD handler især om opmærksomhed, koncentration, organisering og evnen til at omsætte intentioner til handling.

Man kan eksempelvis opleve vanskeligheder med at:

• fastholde koncentrationen
• komme i gang med opgaver
• færdiggøre opgaver
• planlægge og prioritere
• bevare overblik og struktur
• huske aftaler og praktiske gøremål
• følge med i længere samtaler eller undervisning
• holde styr på tid
• sortere uvedkommende indtryk fra
• holde fokus på opgaver, der opleves monotone eller krævende

Nogle oplever desuden mental træthed, dagdrømmeri, tankemylder eller vanskeligheder med at omsætte tanker og planer til handling.

Udefra kan personen samtidig fremstå rolig, stille eller eftertænksom. Vanskelighederne kan derfor være mindre synlige for omgivelserne.

Hvad er forskellen på ADD og ADHD?

Forskellen på ADD og ADHD handler først og fremmest om, hvor fremtrædende hyperaktivitet og impulsivitet er.

Ved ADD er opmærksomhedsvanskeligheder typisk det mest fremtrædende. Personen kan have betydelige problemer med koncentration, struktur, overblik og igangsætning, men uden at være tydeligt fysisk hyperaktiv.

Ved ADHD med hyperaktive og impulsive symptomer kan der i højere grad være rastløshed, højt aktivitetsniveau, impulsive handlinger eller vanskeligheder med at vente og holde igen.

Forskellen er dog ikke altid tydelig.

En person med den uopmærksomme præsentation kan eksempelvis godt opleve indre uro eller impulsivitet, selvom det ikke er særligt synligt for andre. Omvendt er voksne med ADHD ikke nødvendigvis fysisk hyperaktive.

Er ADD en diagnose?

ADD er en betegnelse, som fortsat anvendes bredt, men i moderne diagnostisk sprogbrug betragtes symptombilledet som en del af ADHD.

Man kan overordnet skelne mellem:

• ADHD med overvejende uopmærksom præsentation
• ADHD med overvejende hyperaktiv og impulsiv præsentation
• ADHD med kombineret præsentation

Når en person fortæller, at vedkommende har ADD, vil det derfor typisk svare til ADHD med overvejende uopmærksomhed.

ADD og ADHD hos voksne

ADD og ADHD hos voksne kan se anderledes ud end hos børn.

Kravene til selvstændighed, planlægning og organisering bliver typisk større i voksenlivet. Vanskeligheder, som tidligere har kunnet kompenseres for, kan derfor blive mere tydelige i forbindelse med uddannelse, arbejde, familieliv eller andre større krav.

Hos voksne kan ADD eller ADHD blandt andet komme til udtryk som:

• gentagne overskridelser af deadlines
• problemer med tidsfornemmelse
• hyppige forsinkelser
• mange påbegyndte, men uafsluttede opgaver
• glemsomhed
• problemer med post, økonomi eller aftaler
• vanskeligheder med at prioritere mellem opgaver
• hurtig mental udtrætning
• skiftende motivation og arbejdsindsats
• vanskeligheder med at regulere følelser og reaktioner

Nogle voksne beskriver samtidig, at de kan koncentrere sig meget intenst om bestemte aktiviteter, mens andre opgaver er meget vanskelige at komme i gang med.

Det betyder ikke nødvendigvis, at personen ikke har opmærksomhedsvanskeligheder. Opmærksomheden kan i høj grad være påvirket af blandt andet interesse, motivation, struktur og graden af stimulation.

ADD kan være mindre synligt

Personer med den uopmærksomme præsentation af ADHD bliver hos nogle først diagnosticeret i voksenlivet.

En mulig forklaring er, at vanskelighederne ikke nødvendigvis skaber problemer for omgivelserne.

Et barn, der sidder stille, dagdrømmer eller mister koncentrationen, bliver eksempelvis ikke nødvendigvis bemærket på samme måde som et barn, der er fysisk uroligt og forstyrrer undervisningen.

Nogle har desuden gennem livet udviklet omfattende strategier for at kompensere for deres vanskeligheder.

De kan eksempelvis:

• bruge meget lang tid på forberedelse
• kontrollere deres arbejde gentagne gange
• være meget afhængige af kalender, lister og faste rutiner
• kompensere gennem perfektionisme
• arbejde længere end andre for at opnå samme resultat
• være afhængige af hjælp og struktur fra omgivelserne

En person kan derfor fremstå velfungerende udadtil, men samtidig bruge meget energi på at få hverdagen til at fungere.

Hvorfor bliver nogle først diagnosticeret med ADHD som voksne?

En ADHD-diagnose i voksenlivet betyder ikke, at ADHD først er opstået som voksen.

ADHD er en udviklingsforstyrrelse. Ved en ADHD-udredning er det derfor vigtigt at undersøge, om relevante symptomer og vanskeligheder også kan genkendes fra barndommen.

Hos nogle bliver vanskelighederne først tydelige, når kravene til selvstændighed stiger.

Det kan eksempelvis ske i forbindelse med:

• ungdomsuddannelse eller universitet
• et arbejde med større ansvar
• flytning hjemmefra
• familieliv og børn
• flere samtidige arbejds- og hverdagsopgaver

Den struktur, som tidligere blev skabt af forældre, skole eller faste rammer, kan have gjort symptomerne mindre tydelige.

Hvordan foregår en udredning for ADD eller ADHD?

En grundig udredning for ADD eller ADHD bygger ikke på resultatet af en enkelt test.

Udredningen indebærer typisk en samlet vurdering af symptomer, udviklingshistorie og funktionsniveau.

Der vil blandt andet være fokus på:

• aktuelle symptomer
• symptomer i barndommen
• skolegang og uddannelse
• arbejdsliv
• relationer og familieliv
• organisering og håndtering af hverdagen
• psykisk og fysisk helbred

Oplysninger fra barndommen kan være særligt relevante. Det kan eksempelvis være oplysninger fra en forælder eller en anden person, der kendte personen tidligt i livet. Skoleudtalelser og tidligere journaloplysninger kan også indgå.

Andre årsager til koncentrationsbesvær

Koncentrationsproblemer betyder ikke nødvendigvis, at man har ADD eller ADHD.

Problemer med koncentration, hukommelse, energi og overblik kan også forekomme i forbindelse med blandt andet:

• stress og længerevarende belastning
• angst
• depression
• søvnproblemer
• autisme
• traumereaktioner
• rusmidler
• medicin
• forskellige fysiske sygdomme

En ADHD-udredning handler derfor ikke kun om at undersøge, om symptomerne på ADHD er til stede, men også om at vurdere, om der findes andre eller supplerende forklaringer på vanskelighederne.

Hvordan behandles ADD og ADHD?

Behandlingen af ADHD tilrettelægges individuelt ud fra personens symptomer, funktionsniveau og behov.

Behandlingen kan blandt andet omfatte:

• psykoedukation og viden om ADHD
• konkrete strategier til struktur og planlægning
• tilpasning af krav og omgivelser
• psykoterapeutisk behandling
• medicinsk behandling efter lægelig vurdering
• behandling af samtidige psykiske vanskeligheder

Der findes derfor ikke én behandling, som passer til alle med ADD eller ADHD.

Målet er at mindske de vanskeligheder, der påvirker hverdagen, og samtidig udvikle strategier, der passer til den enkelte.

Hvornår bør man søge hjælp?

De fleste mennesker oplever indimellem at være ukoncentrerede, glemsomme eller rastløse. Det betyder ikke i sig selv, at man har ADHD.

Det kan være relevant at søge en faglig vurdering, hvis vanskelighederne har været til stede gennem længere tid, kan genkendes fra tidligere i livet og påvirker ens funktion betydeligt.

Det kan eksempelvis være problemer i forbindelse med:

• arbejde
• uddannelse
• relationer
• familieliv
• økonomi
• praktiske hverdagsopgaver

En grundig udredning kan hjælpe med at afklare, om vanskelighederne skyldes ADHD, eller om de bedre kan forstås ud fra andre forhold.

Ofte stillede spørgsmål om ADD og ADHD

Hvad er den største forskel på ADD og ADHD?

Den væsentligste forskel er graden af hyperaktivitet og impulsivitet. Ved det, der ofte kaldes ADD, er opmærksomhedsvanskelighederne mest fremtrædende, mens hyperaktivitet og impulsivitet typisk er mindre tydelige.

Er ADD en mildere form for ADHD?

Nej, ikke nødvendigvis. Personer med ADHD med overvejende uopmærksomhed kan have betydelige vanskeligheder i hverdagen, selvom symptomerne er mindre synlige for andre.

Hvad er typiske tegn på ADD hos voksne?

Typiske tegn kan være problemer med koncentration, struktur, tidsfornemmelse, igangsætning, glemsomhed og færdiggørelse af opgaver. Nogle oplever desuden mental træthed, dagdrømmeri eller tankemylder.

Kan man have ADD og være urolig?

Ja. En person kan opleve betydelig indre uro uden at fremstå fysisk hyperaktiv. Grænsen mellem de forskellige ADHD-præsentationer er derfor ikke altid skarp.

Kan man få ADD som voksen?

ADHD opstår ikke først i voksenlivet. Symptomerne skal kunne føres tilbage til barndommen, men hos nogle bliver vanskelighederne først identificeret eller diagnosticeret som voksne.

Hvordan ved jeg, om jeg har ADD eller ADHD?

Det kan ikke afgøres sikkert ud fra en online selvtest eller enkelte symptomer. En ADHD-diagnose kræver en samlet faglig vurdering af symptomer, udviklingshistorie, funktionsniveau og mulige alternative forklaringer.

Kilder

• Sundhed.dk, Patienthåndbogen: ADHD, oversigt
• Sundhed.dk, Patienthåndbogen: ADHD hos voksne
• Sundhed.dk, Lægehåndbogen: Hyperkinetiske forstyrrelser/ADHD