Psykoedukation: Bliv klogere på din egen hjerne

Skrevet af Felix Enghoff Klich, Klinisk psykolog

Hvorfor bliver nogle situationer mere krævende end andre? Hvorfor kan det være svært at komme i gang, bevare overblikket eller regulere sine følelser? Og hvorfor hjælper de strategier, der virker for andre, ikke nødvendigvis for dig?

Psykoedukation handler om at få en bedre forståelse af sin egen hjerne, sine reaktionsmønstre og de udfordringer, man oplever i hverdagen. Det er ikke blot generel information om en diagnose. Det er en proces, hvor faglig viden bliver koblet til det enkelte menneskes erfaringer, behov og livssituation.

Når man forstår, hvad der ligger bag ens reaktioner, bliver det ofte lettere at møde sig selv med mindre kritik og finde strategier, der faktisk passer til den måde, man fungerer på.

Hvad er psykoedukation?

Psykoedukation betyder undervisning og vejledning om psykiske eller neuropsykiatriske problemstillinger. Det kan blandt andet være relevant i forbindelse med ADHD, autisme, angst, depression, OCD, PTSD og personlighedsproblematikker.

Et psykoedukativt forløb kan give viden om:

• Hvordan bestemte symptomer og reaktionsmønstre kan forstås
• Hvordan opmærksomhed, følelser, sanseindtryk og energi påvirker hinanden
• Hvad der kan udløse eller forstærke vanskeligheder
• Hvordan omgivelser og krav påvirker ens funktionsniveau
• Hvilke strategier og tilpasninger der kan understøtte hverdagen
• Hvordan man kan kommunikere sine behov til andre

Psykoedukation tager udgangspunkt i, at større forståelse kan gøre det lettere at handle mere hensigtsmæssigt. Målet er ikke at reducere et menneske til en diagnose, men at skabe et mere nuanceret billede af både vanskeligheder, ressourcer og individuelle behov.

Fra selvkritik til selvforståelse

Mange mennesker har gennem længere tid oplevet, at de burde kunne tage sig sammen, være mere strukturerede eller reagere anderledes. Gentagne vanskeligheder kan føre til frustration, skam og en oplevelse af ikke at slå til.

Efter en udredning kan en diagnose give en forklaring, men det tager ofte tid at forstå, hvad diagnosen betyder i ens eget liv. Her kan psykoedukation være et vigtigt næste skridt.

Det kan eksempelvis skabe forståelse for, at problemer med planlægning ikke nødvendigvis handler om manglende vilje, eller at behovet for pauser ikke er et tegn på dovenskab. Når reaktionerne ses i en relevant psykologisk og neurobiologisk sammenhæng, bliver det muligt at arbejde mere konstruktivt med dem.

Forståelse fjerner ikke nødvendigvis alle udfordringer. Men den kan mindske selvbebrejdelser og skabe et bedre grundlag for at foretage realistiske ændringer.

Psykoedukation ved ADHD

Ved ADHD kan psykoedukation blandt andet handle om opmærksomhedsregulering, impulsivitet, indre eller fysisk uro og de eksekutive funktioner, som er involveret i planlægning, prioritering og igangsætning.

Mennesker med ADHD kan eksempelvis have svært ved at komme i gang med rutineprægede opgaver, men samtidig fordybe sig intenst i noget, der opleves interessant. Der kan også være udfordringer med tidsfornemmelse, arbejdshukommelse, følelsesregulering og skift mellem aktiviteter.

Psykoedukation kan hjælpe med at omsætte denne viden til konkrete strategier. Det kan blandt andet være tydeligere strukturer, færre samtidige krav, visuelle påmindelser, planlagte pauser eller en anden opdeling af større opgaver.

Psykoedukation ved autisme

Ved autisme kan psykoedukation give en bedre forståelse af blandt andet sansefølsomhed, social kommunikation, behov for forudsigelighed og den energi, det kan kræve at navigere i sociale sammenhænge.

Nogle har gennem mange år forsøgt at tilpasse sig omgivelsernes forventninger og skjule deres vanskeligheder. Denne kompensering kan være energikrævende og medføre udmattelse eller et stort behov for restitution.

Et psykoedukativt forløb kan gøre det lettere at genkende egne belastningssignaler, forstå behovet for struktur og skabe en hverdag med en mere bæredygtig balance mellem krav og ressourcer. Samtidig kan der være fokus på personens styrker, interesser og individuelle måde at opleve verden på.

Psykoedukation ved angst, OCD og depression

Ved angst kan psykoedukation tydeliggøre sammenhængen mellem tanker, kropslige reaktioner, følelser og undgåelsesadfærd. Man kan lære, hvorfor undgåelse ofte giver kortvarig lettelse, men samtidig kan være med til at fastholde angsten over tid.

Ved OCD kan det være relevant at forstå forholdet mellem påtrængende tanker, ubehag og de handlinger eller mentale ritualer, der bruges til at skabe sikkerhed. Ved depression kan psykoedukation blandt andet handle om sammenhængen mellem lavt aktivitetsniveau, tilbagetrækning, negative tankemønstre og nedsat energi.

Denne forståelse kan danne grundlag for et målrettet terapeutisk forløb, hvor man gradvist arbejder med at ændre de mønstre, som vedligeholder vanskelighederne.

Hvordan foregår et psykoedukativt forløb?

Psykoedukation tilpasses den enkelte og kan indgå som en del af et udrednings- eller behandlingsforløb. Samtalerne tager typisk udgangspunkt i personens egne oplevelser og de situationer, der giver udfordringer i hverdagen.

Et forløb kan blandt andet omfatte:

• Gennemgang af diagnosen og dens typiske kendetegn
• Kortlægning af personlige styrker og udfordringer
• Identifikation af belastninger og tidlige advarselstegn
• Konkrete strategier til arbejde, uddannelse og hverdagsliv
• Støtte til at formidle behov til familie, partner eller arbejdsplads
• Viden om relevante behandlingsmuligheder

Pårørende kan efter aftale inddrages. Det kan skabe en fælles forståelse og gøre det lettere for omgivelserne at tilbyde relevant støtte uden at overtage ansvaret.

Viden skal kunne bruges i hverdagen

Psykoedukation er mest hjælpsom, når den tager udgangspunkt i det konkrete menneske. To personer med den samme diagnose kan have meget forskellige udfordringer, styrker og behov. Derfor findes der heller ikke én strategi, som virker for alle.

Formålet er at opdage sammenhænge: Hvilke situationer dræner dig? Hvornår fungerer din opmærksomhed bedst? Hvad gør sociale sammenhænge mere overskuelige? Og hvilke krav eller omgivelser får dine symptomer til at fylde mere?

Denne viden kan bruges til at skabe mere realistiske forventninger, tydeligere rammer og en hverdag, der i højere grad tager hensyn til den måde, du fungerer på.

Større forståelse kan skabe nye handlemuligheder

At forstå sin egen hjerne handler ikke om at sætte begrænsninger for sig selv. Det handler om at få et mere præcist udgangspunkt for at træffe valg, forebygge overbelastning og bruge sine ressourcer hensigtsmæssigt.

For nogle bliver psykoedukation begyndelsen på en mere venlig måde at forstå sig selv på. For andre bliver den et vigtigt redskab til at ændre gamle mønstre, kommunikere tydeligere og skabe bedre balance i hverdagen.

Hos Nordisk Psykiatri tilbyder vi individuelt tilrettelagt psykoedukation til unge og voksne. Forløbet tager udgangspunkt i dine konkrete oplevelser, spørgsmål og behov og kan stå alene eller indgå som en del af et samlet udrednings- eller behandlingsforløb.

Kontakt os, hvis du ønsker at høre mere om psykoedukation, udredning eller behandling.

Kilder og fagligt grundlag

Artiklen bygger blandt andet på følgende faglige retningslinjer og udgivelser:

• National Institute for Health and Care Excellence (NICE): Attention deficit hyperactivity disorder – diagnosis and management
• National Institute for Health and Care Excellence (NICE): Autism spectrum disorder in adults – diagnosis and management
• National Health Service (NHS): ADHD in adults
• Sarkhel, S. et al. (2020): Clinical Practice Guidelines for Psychoeducation in Psychiatric Disorders
• Sundhedsstyrelsen: Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser

Kilderne er anvendt som generelt fagligt grundlag. Artiklen kan ikke erstatte en individuel psykologisk eller lægefaglig vurdering.