DIVA-5 – sådan foregår en ADHD-udredning

Skrevet af Martin Bergholtz, Psykiater, Læge i hoveduddannelse i psykiatri

DIVA-5 er et struktureret diagnostisk interview, der anvendes som en del af udredningen for ADHD hos voksne. Interviewet undersøger symptomer på uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet – både i voksenlivet og i barndommen.

DIVA-5 kan bidrage til en systematisk og grundig vurdering af, om en persons vanskeligheder er forenelige med ADHD. Interviewet kan dog ikke stå alene, og resultatet skal altid indgå i en samlet psykiatrisk eller psykologisk udredning.

Hvad er DIVA-5?

DIVA står for Diagnostic Interview for ADHD in Adults. Tallet 5 henviser til, at interviewet er udviklet med udgangspunkt i diagnosekriterierne for ADHD i DSM-5.

DIVA-5 er målrettet voksne og gennemgår systematisk de 18 kernesymptomer på ADHD:

• Ni symptomer relateret til uopmærksomhed
• Ni symptomer relateret til hyperaktivitet og impulsivitet

Ved hvert symptom undersøges det, hvordan vanskelighederne viser sig i personens aktuelle hverdag, og om lignende tegn var til stede i barndommen. Der lægges vægt på konkrete eksempler frem for alene personens generelle oplevelse af symptomerne.

Hvad undersøger DIVA-5?

DIVA-5 undersøger både tilstedeværelsen af ADHD-symptomer og deres betydning for personens funktionsniveau.

Interviewet omfatter blandt andet vanskeligheder med:

• At fastholde opmærksomheden
• At lytte og følge med i samtaler
• At færdiggøre opgaver
• At planlægge og organisere hverdagen
• At huske aftaler og praktiske gøremål
• At undgå eller udskyde krævende opgaver
• At håndtere distraktioner
• At regulere fysisk eller indre uro
• At vente, begrænse afbrydelser og styre impulser

Nogle voksne med ADHD har primært problemer med opmærksomhed og organisering, mens andre også oplever tydelig hyperaktivitet eller impulsivitet. Hos voksne kan hyperaktivitet vise sig som indre rastløshed, mange tanker, behov for konstant aktivitet eller vanskeligheder med at slappe af.

Hvorfor spørges der til barndommen?

ADHD er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse. Det betyder, at symptomerne ikke først opstår i voksenlivet, selvom de kan blive tydeligere, når kravene til selvstændighed, planlægning og overblik vokser.

Derfor undersøger DIVA-5 både aktuelle symptomer og tegn fra barndommen. Spørgsmålene kan eksempelvis handle om skolegang, lektier, koncentration, uro, glemsomhed, konflikter og evnen til at følge beskeder.

Nogle voksne har svært ved præcist at huske deres barndom. Det udelukker ikke nødvendigvis en udredning. Oplysningerne kan, når det er muligt, suppleres med:

• Samtale med en forælder eller en anden nær pårørende
• Skoleudtalelser eller karakterbøger
• Tidligere journaloplysninger
• Andre beskrivelser af personens udvikling og funktion

Oplysninger fra barndommen skal altid fortolkes i deres rette sammenhæng. Høj begavelse, støtte fra familien, få krav eller meget faste rammer kan eksempelvis have gjort symptomerne mindre synlige.

Hvordan foregår et DIVA-5-interview?

DIVA-5 gennemføres som en samtale med en fagperson, der har erfaring med udredning af ADHD. Interviewet følger en fast struktur, men der er mulighed for at uddybe svarene og undersøge individuelle eksempler.

For hvert muligt ADHD-symptom gennemgås typisk:

1. Hvordan symptomet viser sig i voksenlivet
2. Om der var tilsvarende tegn i barndommen
3. Konkrete situationer, hvor vanskeligheden kommer til udtryk
4. Hvor ofte og hvor gennemgribende problemet er
5. Hvordan det påvirker personens daglige funktion

Det er ikke en prøve, og der findes ikke rigtige eller forkerte svar. Formålet er at skabe et så præcist billede som muligt af personens mønstre gennem livet.

Hvor lang tid tager DIVA-5?

Et DIVA-5-interview varer ofte mellem halvanden og to timer. Tidsforbruget afhænger blandt andet af, hvor meget der skal uddybes, og om en pårørende deltager.

For nogle gennemføres interviewet i én samtale. I andre tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at dele det op, særligt hvis personen bliver træt eller har brug for tid til at finde oplysninger om barndommen.

Må en pårørende deltage?

En forælder, partner eller anden pårørende kan ofte bidrage med relevante observationer. En forælder kan særligt hjælpe med oplysninger om barndommen, mens en partner kan beskrive, hvordan vanskelighederne viser sig i den aktuelle hverdag.

Det er dog ikke altid muligt at inddrage en pårørende. Nogle har ikke kontakt til deres familie, og andre har pårørende, som kun i begrænset omfang har bemærket symptomerne. Fraværet af en informant betyder derfor ikke automatisk, at en udredning ikke kan gennemføres.

Den samlede vurdering skal tage højde for kvaliteten af de oplysninger, der er tilgængelige.

Hvilke områder af livet bliver vurderet?

For at kunne stille diagnosen ADHD skal symptomerne ikke alene være til stede. De skal også medføre en væsentlig påvirkning af personens funktion.

DIVA-5 undersøger derfor, om vanskelighederne har haft betydning inden for flere områder, such as:

• Uddannelse og skolegang
• Arbejde
• Parforhold og familieliv
• Sociale relationer
• Fritid og interesser
• Selvværd og oplevelsen af egne evner

Det kan eksempelvis være, at personen bruger uforholdsmæssigt meget energi på at overholde aftaler,, ofte kommer for sent, har svært ved at afslutte opgaver eller gentagne gange bliver overbelastet af hverdagens krav.

Kan man kompensere for ADHD-symptomer?

Mange voksne har udviklet strategier, and systems, der reducerer de synlige konsekvenser af deres vanskeligheder. Det kan være omfattende brug af kalender,, alarmer, lister, faste pladser til ejendele eller hjælp fra en partner.

Nogle præsterer godt på arbejde eller under uddannelse,, men bruger meget mere tid og energi end andre på at bevare overblikket. Andre kan fungere godt i meget strukturerede rammer,, men får betydelige problemer, når kravene ændrer sig.

Ved DIVA-5 er det derfor relevant at undersøge både de synlige vanskeligheder og den indsats, personen bruger på at kompensere for dem.

Kan DIVA-5 stå alene?

Nej. DIVA-5 er et centralt redskab i udredningen for ADHD, men interviewet kan ikke alene afgøre, om diagnosen skal stilles.

En samlet ADHD-udredning kan desuden omfatte:

• En grundig indledende samtale
• Udviklingshistorie og oplysninger om barndommen
• Spørgeskemaer og andre diagnostiske interviews
• Oplysninger fra pårørende
• Vurdering af funktionsniveau
• Gennemgang af fysisk og psykisk helbred
• Vurdering af mulige alternative forklaringer

Koncentrationsproblemer, uro og vanskeligheder med overblik kan også forekomme ved eksempelvis angst, depression, belastning, søvnproblemer, autisme, PTSD eller fysiske helbredsproblemer. Derfor er differentialdiagnostik en vigtig del af udredningen.

Hvad sker der efter interviewet?

Efter DIVA-5 sammenholder behandleren oplysningerne fra interviewet med den øvrige udredning. Der foretages en samlet vurdering af:

• Hvor mange symptomer der er til stede
• Om symptomerne kan genfindes i barndommen
• Om de optræder i flere forskellige sammenhænge
• Om de medfører et væsentligt funktionstab
• Om andre forhold bedre kan forklare vanskelighederne

Resultatet gennemgås typisk ved en tilbagemeldingssamtale. Her får personen en forklaring på vurderingen og mulighed for at stille spørgsmål. Hvis kriterierne for ADHD er opfyldt, kan der også gives anbefalinger til relevant behandling og støtte.

Hvordan forbereder man sig til DIVA-5?

Det kræver ikke omfattende forberedelse at deltage i interviewet. Det kan dog være en hjælp på forhånd at overveje, hvordan vanskelighederne viser sig i forskellige dele af hverdagen.

Du kan eksempelvis tænke over:

• Skolegang, lektier og koncentration i barndommen
• Planlægning, deadlines og opgavestart
• Glemsomhed og tendens til at miste ting
• Indre eller fysisk uro
• Impulsive beslutninger og afbrydelser
• Arbejde, uddannelse og relationer
• Strategier, du bruger for at få hverdagen til at fungere

Hvis du har gamle skoleudtalelser eller andre relevante dokumenter, kan de være nyttige. Du behøver dog ikke kunne huske alle detaljer eller medbringe dokumentation for hvert enkelt symptom.

DIVA-5 som en del af ADHD-udredning i København

Hos Nordisk Psykiatri anvender vi DIVA-5 som en del af en grundig ADHD-udredning hos unge og voksne. Interviewet indgår sammen med en bredere vurdering af udviklingshistorie, aktuelle symptomer, funktionsniveau og mulige alternative forklaringer.

Målet er ikke blot at tælle symptomer, men at forstå det samlede mønster og den betydning, vanskelighederne har i hverdagen. Udredningen danner grundlag for en faglig konklusion og individuelle anbefalinger til videre støtte eller behandling.

Ofte stillede spørgsmål om DIVA-5

Er DIVA-5 en test for ADHD?

DIVA-5 betegnes bedst som et struktureret diagnostisk interview. Det er ikke en test, man kan bestå eller dumpe, og resultatet kan ikke stå alene.

Kan DIVA-5 bruges til voksne?

Ja. DIVA-5 er udviklet til udredning af ADHD hos voksne, men omfatter også en systematisk vurdering af symptomer i barndommen.

Kan DIVA-5 vise, om man har ADD?

DIVA-5 undersøger både uopmærksomhed og hyperaktivitet/impulsivitet. Interviewet kan derfor bidrage til vurderingen af en ADHD-præsentation, hvor vanskelighederne hovedsageligt er relateret til uopmærksomhed – det, der tidligere ofte blev omtalt som ADD.

Skal ens forældre deltage?

Det er ikke altid et krav, men oplysninger fra en forælder eller anden person, som kendte dig i barndommen, kan styrke vurderingen. Mulighederne afklares individuelt.

Får man en diagnose efter DIVA-5?

Ikke nødvendigvis. Interviewet er én del af den samlede udredning. En eventuel ADHD-diagnose stilles på baggrund af alle tilgængelige oplysninger og en samlet klinisk vurdering.

Kilder

• DIVA Foundation. What is DIVA-5? DIVA-5 er et semistruktureret diagnostisk interview baseret på DSM-5-kriterierne. Interviewet undersøger ADHD-symptomer i både barndommen og voksenlivet samt deres betydning for funktionsniveauet. Læs om DIVA-5
• DIVA Foundation. Instructions for DIVA-5. Vejledning i anvendelse og fortolkning af DIVA-5 som et klinikeradministreret interview. Læs vejledningen
• American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders, Fifth Edition, Text Revision (DSM-5-TR). Washington, DC: American Psychiatric Association Publishing, 2022.
• National Institute for Health and Care Excellence. Attention deficit hyperactivity disorder: diagnosis and management (NG87). Klinisk vejledning om udredning og behandling af ADHD hos børn, unge og voksne. Læs NICE-vejledningen