Sanseoverfølsomhed ved autisme – når lyd, lys og berøring bliver for meget

Skrevet og fagligt gennemgået af Felix Enghoff Klich, autoriseret psykolog
Sidst opdateret: oktober 2026

Lyset i supermarkedet summer. To kolleger taler i telefon på samme tid. Et tøjmærke kradser i nakken, og nogen har sprøjtet parfume på længere nede ad gangen. For de fleste glider den slags i baggrunden. For mange voksne med autisme gør det ikke. Hvert indtryk kræver opmærksomhed, og efter en almindelig dag kan der være meget lidt energi tilbage.

Særlige reaktioner på sanseindtryk er en del af de diagnostiske kriterier for autisme, og forskningen peger på, at langt de fleste autistiske mennesker oplever dem. Alligevel bliver de ofte overset, især hos voksne, der har lært at bide det i sig. I denne artikel kan du læse, hvad sanseoverfølsomhed er, hvordan den kan opleves, og hvad der hjælper.

Hvad er sanseoverfølsomhed?

Sanseoverfølsomhed betyder, at hjernen reagerer kraftigere på sanseindtryk end hos de fleste. Lyde kan virke højere, lys skarpere og berøring mere ubehagelig. Det handler ikke om at være sart eller kræsen. Indtrykkene opleves faktisk stærkere og er sværere at sortere fra.

Sanseoverfølsomhed er kun den ene side. Fagligt taler man om forskelle i sansebearbejdning, som kan vise sig på tre måder:

• Overfølsomhed: Indtryk opleves for kraftigt, og man undgår dem.
• Underfølsomhed: Indtryk registreres svagt, fx smerte, kulde eller sult.
• Sansesøgning: Man opsøger kraftige indtryk, fx tryk, bevægelse, høj musik eller stærk smag.

Mange har en blanding. Man kan være overfølsom for lyd og samtidig søge dybt tryk, og reaktionerne kan skifte med dagsformen.

Mere end fem sanser

Når vi taler om sanser, tænker de fleste på syn, hørelse, lugt, smag og berøring. Men kroppen har også sanser, der fortæller os om balance, bevægelse og vores indre tilstand. Alle kan være påvirket:

• Hørelse: baggrundsstøj, tyggelyde, flere samtaler på én gang, pludselige lyde
• Syn: lysstofrør, skærme, skarpt sollys, rodede eller travle omgivelser
• Berøring: tøjmærker, sømme, bestemte stoffer, let eller uventet berøring
• Lugt: parfume, rengøringsmidler, madlugt
• Smag og konsistens: blandede konsistenser, bestemte madvarer, stærke smage
• Balance (vestibulær sans): ubehag ved bevægelse, fx i bus og elevator, eller behov for at vippe og gynge
• Kropsfornemmelse (proprioception): behov for tungt tryk eller svært ved at mærke, hvor kroppen er i rummet
• Indre signaler (interoception): svært ved at mærke sult, tørst, træthed, smerte eller hvornår man skal på toilettet

Især den sidste overses ofte. Mange opdager først, at de er sultne eller udmattede, når det er blevet meget svært at fungere.

Hvorfor reagerer hjernen anderledes?

Hjernen modtager hele tiden langt flere indtryk, end vi kan forholde os til. Normalt sorterer den automatisk det uvæsentlige fra og vænner sig til lyde og fornemmelser, der gentager sig. Forskningen peger på, at denne filtrering og tilvænning fungerer anderledes ved autisme. Indtryk bliver i højere grad ved med at kræve opmærksomhed, også efter lang tid.

Det forklarer, hvorfor et summende køleskab kan blive mere og mere generende i stedet for at forsvinde i baggrunden, og hvorfor travle omgivelser kan kræve så meget energi. Den samme detaljerige sansning kan også være en styrke, fx som sans for detaljer, mønstre, lyd eller farver.

Når det bliver for meget: overbelastning

Når sanseindtrykkene hober sig op, kan nervesystemet blive overbelastet. Det kan vise sig forskelligt:

• irritabilitet, uro eller et stærkt behov for at komme væk
• tankerne går i stå, og det bliver svært at tale eller finde ord
• hovedpine, kvalme eller fysisk ubehag
• nedsmeltning, hvor reaktionen bliver udadrettet med fx gråd eller vrede
• nedlukning, hvor man trækker sig ind i sig selv og næsten ikke kan reagere

Hverken nedsmeltning eller nedlukning er et valg. Det er nervesystemets måde at reagere på, når grænsen er nået. Det hjælper mest at komme væk fra indtrykkene, få ro og ikke blive stillet krav eller spørgsmål, før man er faldet til ro.

Den skjulte pris: udmattelse og udbrændthed

Mange voksne har lært at holde sanseindtryk ud uden at vise det, på arbejdet, i skolen eller i sociale sammenhænge. Det kan se ud, som om alt er fint, men det koster energi, og prisen kommer ofte bagefter som udmattelse, behov for at være alene eller hovedpine.

Når sansebelastning og det at skjule sine reaktioner står på over længere tid, kan det bidrage til stress, angst og det, der kaldes autistisk udbrændthed: en langvarig tilstand af udmattelse og nedsat overskud. Læs mere om maskering ved autisme.

Autisme, ADHD eller noget andet?

Sanseoverfølsomhed alene er ikke nok til en autismediagnose. Lignende reaktioner kan ses ved flere andre tilstande, og det er vigtigt at se på det samlede billede:

• ADHD: Mange med ADHD er også følsomme over for lyd og forstyrrelser, ofte fordi det er svært at holde fokus. Mange har både ADHD og autisme. Læs om AuDHD.
• Angst: Ved angst kan kroppen være i alarmberedskab, så indtryk opleves mere truende.
• PTSD: Efter traumer kan lyde, lugte eller berøring vække ubehag eller minder. Læs om PTSD.
• Højsensitivitet: Et begreb, mange kender, men det er ikke en diagnose. Ved autisme hænger sanseforskellene sammen med andre kendetegn, fx i social kommunikation og behovet for forudsigelighed.

Læs også om tegn på autisme hos voksne.

Hvad kan hjælpe?

Målet er ikke at vænne sig til indtryk, der gør ondt. Målet er at forstå sit eget sansesystem og indrette hverdagen, så der er overskud til det, man gerne vil.

1. Kortlæg dine sanser. Skriv ned i en uge eller to, hvilke situationer der dræner dig, og hvad der giver ro. Mønstrene er ofte tydeligere, end man tror.
2. Dæmp det, der belaster. Høretelefoner med støjreduktion, solbriller, dæmpet belysning, bløde stoffer uden mærker og faste pladser væk fra døre og gennemgang.
3. Giv kroppen det, den søger. Tungt tæppe, fast tryk, gåture eller rytmisk bevægelse kan virke beroligende for mange.
4. Planlæg pauser. Læg korte pauser alene ind efter møder, indkøb og sociale aftaler, før du er udmattet.
5. Tænk i energi. Se dagen som et budget. En travl formiddag kan betyde, at eftermiddagen skal være stille.
6. Fortæl om dine behov. Når familie, kolleger og ledere forstår, hvad der sker, bliver det lettere at aftale tilpasninger, fx hjemmearbejde, et stille rum eller at gå tidligere fra fester.

Psykoedukation kan hjælpe dig med at forstå dine reaktioner og finde de strategier, der passer til dig.

Hvornår skal du søge hjælp?

Det kan være en god idé at blive udredt, hvis sanseindtryk i lang tid har begrænset din hverdag, og du også kan genkende dig selv i andre autistiske træk, fx at sociale situationer kræver meget energi, eller at du har stort behov for forudsigelighed. En diagnose kan give en forklaring, et sprog for dine behov og et grundlag for tilpasninger.

Hos Nordisk Psykiatri indgår sanseoplevelser som en fast del af autismeudredningen. Du kan starte med RAADS-R-screeningen, som også spørger til sanser. Du kan blive udredt uden henvisning og inden for 2–3 uger. Se priser, eller kontakt os.

Ofte stillede spørgsmål

Har alle med autisme sanseoverfølsomhed?

Nej, men det er meget almindeligt. Nogle er mest overfølsomme, andre underfølsomme eller sansesøgende, og mange har en blanding.

Er sanseoverfølsomhed det samme som at være højsensitiv?

Nej. Højsensitivitet er et personlighedstræk og ikke en diagnose. Ved autisme hænger sanseforskellene sammen med andre kendetegn og kan påvirke hverdagen mere gennemgribende.

Kan man træne sig ud af sanseoverfølsomhed?

Sansesystemet ændrer sig sjældent grundlæggende. Men med viden, tilpasninger og pauser oplever mange, at belastningen bliver langt mindre.

Kan det blive værre med alderen?

Sanseoverfølsomhed svinger ofte med stress, søvn og belastning. I perioder med mange krav kan den føles værre, og den bliver typisk mindre, når hverdagen er tilpasset.

Findes der medicin mod sanseoverfølsomhed?

Der findes ingen medicin, der direkte behandler sanseoverfølsomhed. Har man samtidig ADHD eller angst, kan behandling af det dog lette den samlede belastning. Det vurderes individuelt af vores psykiater.

Kilder

• American Psychiatric Association. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-5-TR), kriterium B4 om hyper- og hyporeaktivitet over for sanseindtryk.
• Ben-Sasson, A. et al. (2009). A meta-analysis of sensory modulation symptoms in individuals with autism spectrum disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 39, 1–11.
• Robertson, C. E. & Baron-Cohen, S. (2017). Sensory perception in autism. Nature Reviews Neuroscience, 18, 671–684.
• Raymaker, D. M. et al. (2020). Defining autistic burnout. Autism in Adulthood, 2(2), 132–143.
• Sundhedsstyrelsen. Viden om autisme. sst.dk