Traumer og ADHD: Når fortiden ligner uopmærksomhed

Felix Enghoff Klich, Klinisk psykolog

Koncentrationsbesvær, indre uro, glemsomhed og følelsesmæssige reaktioner forbindes ofte med ADHD. De samme vanskeligheder kan imidlertid også opstå efter traumatiske oplevelser eller længerevarende psykisk belastning. Det kan gøre det svært at afgøre, om symptomerne skyldes ADHD, traumer – eller en kombination af begge dele.

En grundig udredning handler derfor ikke kun om at registrere, hvilke symptomer der er til stede. Det er mindst lige så vigtigt at undersøge, hvornår de begyndte, i hvilke situationer de opstår, og hvilken funktion de har haft gennem livet.

Hvorfor kan traumer ligne ADHD?

Når et menneske har været udsat for voldsomme eller længerevarende belastninger, kan nervesystemet blive særligt opmærksomt på mulige tegn på fare. En stor del af den mentale kapacitet kan blive brugt på at overvåge omgivelserne, aflæse andre mennesker og være forberedt på, at noget ubehageligt kan ske.

Udefra kan det ligne uopmærksomhed. Personen kan have svært ved at følge en samtale, glemme aftaler, miste overblikket eller hurtigt blive distraheret. Men opmærksomheden er ikke nødvendigvis fraværende. Den kan i stedet være rettet mod potentielle trusler, egne kropslige reaktioner eller minder om tidligere oplevelser.

Traumer kan blandt andet påvirke:

• Koncentration og arbejdshukommelse
• Evnen til at planlægge og bevare overblikket
• Søvn og energiniveau
• Følelsesmæssig regulering
• Tolerance over for stress og frustration
• Oplevelsen af indre ro og tryghed
• Evnen til at være mentalt til stede
• Tillid og samspil med andre mennesker

Disse vanskeligheder kan på overfladen minde om ADHD-symptomer, men de kan have en anden baggrund og kræve en anden form for behandling.

Uopmærksomhed kan have forskellige årsager

To mennesker kan begge have svært ved at koncentrere sig, men af vidt forskellige grunde.

Ved ADHD er opmærksomheden ofte vanskelig at styre og regulere. Den kan være meget afhængig af interesse, motivation, nyhed og stimulation. Personen kan eksempelvis have svært ved at fastholde fokus på rutineprægede opgaver, men samtidig fordybe sig intenst i noget, der opleves spændende eller meningsfuldt.

Ved traumer kan koncentrationsbesværet i højere grad hænge sammen med alarmberedskab, påtrængende minder, bekymring, undgåelse eller følelsen af at være frakoblet sig selv og omgivelserne. Opmærksomheden kan især svigte i situationer, som minder om tidligere belastninger eller skaber en oplevelse af utryghed.

Forskellen kan dog være vanskelig at identificere. Traumer behøver ikke altid at vise sig som tydelige flashbacks eller stærk angst. Reaktionen kan også komme til udtryk som mental frakobling, irritabilitet, rastløshed, følelsesløshed eller vedvarende udmattelse.

Symptomer, der kan optræde ved både ADHD og traumer

Der er en række områder, hvor symptomerne kan ligne hinanden:

Koncentrationsvanskeligheder

Både personer med ADHD og personer med traumereaktioner kan have svært ved at fastholde opmærksomheden. Ved traumer kan koncentrationen blive forstyrret af alarmberedskab, minder eller indre uro. Ved ADHD ses ofte en mere gennemgående vanskelighed med at regulere opmærksomheden på tværs af situationer og over tid.

Glemsomhed og manglende overblik

Stress og traumer kan belaste arbejdshukommelsen, så det bliver sværere at huske beskeder, aftaler og daglige opgaver. Lignende vanskeligheder ses ofte ved ADHD som en del af udfordringerne med opmærksomhed og eksekutive funktioner.

Indre eller fysisk uro

Ved ADHD kan uro vise sig som rastløshed, behov for stimulation, mange tanker eller vanskeligheder med at sidde stille. Ved traumer kan uroen være forbundet med kroppens alarmberedskab og en vedvarende følelse af, at man skal være klar til at reagere.

Impulsive reaktioner

Både ADHD og traumereaktioner kan medføre hurtige handlinger eller følelsesmæssige udbrud. Ved traumer kan reaktionen være udløst af en oplevelse af fare, afvisning eller tab af kontrol. Ved ADHD kan den i højere grad hænge sammen med vanskeligheder med at bremse en umiddelbar impuls.

Følelsesmæssig dysregulering

Lav frustrationstærskel, irritabilitet og kraftige følelsesmæssige reaktioner kan forekomme ved begge tilstande. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvad der udløser reaktionerne, og hvordan mønstret har udviklet sig gennem livet.

Søvnproblemer og mental udmattelse

Manglende søvn påvirker koncentration, hukommelse og følelsesmæssig regulering. Søvnproblemer kan være en del af både ADHD og traumetilstande, men kan også i sig selv skabe symptomer, der minder om ADHD.

ADHD er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse

ADHD er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse. Det betyder, at symptomerne har deres begyndelse i barndommen, selvom de ikke nødvendigvis blev genkendt eller diagnosticeret på det tidspunkt.

Ved en ADHD-udredning undersøges det derfor, om der allerede tidligt i livet var tegn på vanskeligheder med opmærksomhed, impulsivitet, aktivitetsniveau eller eksekutive funktioner. Det kan eksempelvis være problemer med at komme i gang, afslutte opgaver, holde styr på ting, vente på tur eller regulere sin indsats.

Symptomerne skal desuden have haft betydning for personens funktion i hverdagen og typisk kunne genfindes på tværs af flere områder, eksempelvis skole, uddannelse, arbejde, hjemmeliv eller sociale relationer.

Traumatiske oplevelser betragtes ikke i sig selv som årsag til ADHD. Belastninger kan dog forstærke eksisterende ADHD-symptomer, og ADHD kan omvendt påvirke, hvordan en person håndterer stress og belastende livsbegivenheder.

Traumereaktioner opstår i relation til belastninger

Traumereaktioner opstår efter oplevelser, som har været overvældende, skræmmende eller forbundet med hjælpeløshed og manglende kontrol. Reaktionerne kan udvikle sig efter en enkeltstående hændelse eller efter længerevarende belastninger, eksempelvis vold, overgreb, omsorgssvigt eller et utrygt opvækstmiljø.

Ved PTSD ses typisk symptomer inden for flere områder, herunder genoplevelse, undgåelse, ændringer i tanker og følelser samt et forhøjet alarmberedskab. Men ikke alle mennesker, der har været udsat for traumer, udvikler PTSD. Nogle oplever andre eller mere uspecifikke følger, som fortsat kan have stor betydning for deres hverdag.

Ved længerevarende belastninger tidligt i livet kan symptomerne blive så integrerede i personens måde at fungere på, at det kan være vanskeligt at identificere et tydeligt tidspunkt, hvor de begyndte. Det gør udviklingshistorien og den samlede kliniske vurdering særligt vigtig.

Dissociation kan ligne manglende opmærksomhed

Dissociation indebærer en oplevelse af at blive mentalt frakoblet sig selv, sine følelser eller omgivelserne. Det kan føles, som om man forsvinder ind i sig selv, mister tidsfornemmelsen eller ikke helt registrerer, hvad der bliver sagt.

For andre kan det ligne dagdrømmeri eller almindelig distraktion. Personen kan fremstå fraværende og efterfølgende have svært ved at huske dele af en samtale eller situation.

Ved en udredning er det derfor vigtigt at undersøge, om personen mister fokus, fordi opmærksomheden spontant søger mod noget mere stimulerende, eller fordi vedkommende bliver overvældet og mentalt kobler fra. Begge dele kan forekomme hos den samme person, men de afspejler forskellige processer.

Kan man have både ADHD og traumer?

Ja. ADHD og traumereaktioner udelukker ikke hinanden. En person kan have haft ADHD-symptomer siden barndommen og senere udvikle traumerelaterede symptomer. I nogle tilfælde kan ADHD desuden have bidraget til øget sårbarhed i belastende situationer.

Når begge dele er til stede, kan symptomerne påvirke og forstærke hinanden. ADHD-relaterede vanskeligheder med struktur, impulskontrol og følelsesregulering kan gøre det sværere at håndtere traumereaktioner. Samtidig kan søvnproblemer, alarmberedskab og undgåelse forværre koncentrationsvanskeligheder og mental udmattelse.

Det er derfor vigtigt, at en udredning ikke bygger på en antagelse om, at symptomerne enten skyldes ADHD eller traumer. Hos nogle vil den mest præcise konklusion være, at begge problemstillinger er til stede og bør tænkes ind i behandlingen.

Hvad undersøges ved en udredning?

Når der både er mistanke om ADHD og en traumerelateret problematik, bør udredningen være bred og helhedsorienteret. Det er ikke tilstrækkeligt alene at tælle symptomer eller se på resultatet af et spørgeskema.

Udredningen kan blandt andet undersøge:

• Om symptomerne var til stede før de traumatiske oplevelser
• Hvordan personen fungerede i barndommen
• Om vanskelighederne optræder på tværs af situationer
• Om bestemte symptomer udløses af påmindelser eller utryghed
• Om der forekommer genoplevelse, undgåelse eller alarmberedskab
• Om der er tegn på dissociation
• Hvordan søvn, stress og psykisk belastning påvirker koncentrationen
• Om symptomerne bedst forklares af ADHD, traumer eller andre tilstande
• Om flere problemstillinger er til stede samtidig

Oplysninger fra pårørende, skoleudtalelser og tidligere journalmateriale kan være relevante, fordi de kan bidrage til at belyse, hvordan personen fungerede tidligere i livet.

En diagnose bør ikke stilles ud fra enkelte symptomer

Koncentrationsbesvær betyder ikke nødvendigvis, at man har ADHD. På samme måde betyder en traumatisk oplevelse ikke automatisk, at alle senere vanskeligheder skyldes traumer.

Hvis udredningen bliver for snæver, er der risiko for, at ADHD overses hos en person med en belastet opvækst. Der er også risiko for, at traumerelaterede symptomer fejlfortolkes som ADHD, hvis der ikke spørges til personens historie og reaktionsmønstre.

En grundig udredning skal derfor både forholde sig til de symptomer, der er synlige i dag, og til den vej, personen har bevæget sig gennem livet.

Behandlingen afhænger af den samlede forståelse

Den rette behandling afhænger af, hvad udredningen viser. Ved ADHD kan behandlingen blandt andet bestå af psykoedukation, støtte til struktur og eksekutive funktioner, psykoterapi og eventuelt medicinsk behandling.

Ved traumereaktioner kan traumefokuseret psykoterapi være relevant. Behandlingen kan eksempelvis arbejde med traumeminder, undgåelse, alarmberedskab, følelsesregulering og genopbygning af en oplevelse af tryghed.

Hvis både ADHD og traumer er til stede, bør behandlingen tilrettelægges, så der tages hensyn til begge problemstillinger. Nogle kan have behov for først at skabe mere stabilitet og struktur, mens andre kan arbejde med ADHD og traumer sideløbende. Rækkefølgen må vurderes individuelt.

Udredning af ADHD og traumer hos Nordisk Psykiatri

Hos Nordisk Psykiatri foretager vi en helhedsorienteret vurdering, hvor vi ikke alene ser på, om bestemte symptomer er til stede, men også undersøger deres udvikling, sammenhæng og betydning i hverdagen.

Vi lægger vægt på at skelne mellem symptomer, der kan ligne hinanden, og samtidig være åbne over for, at flere tilstande kan være til stede. Udredningen tilrettelægges individuelt og kan omfatte kliniske samtaler, diagnostiske interviews, spørgeskemaer og relevante oplysninger fra pårørende.

Målet er ikke alene at nå frem til en eventuel diagnose, men at skabe en mere præcis og nuanceret forståelse, som kan danne grundlag for den rette behandling og støtte.

Ofte stillede spørgsmål om traumer og ADHD

Kan traumer give symptomer, der ligner ADHD?

Ja. Traumer og længerevarende belastning kan blandt andet medføre koncentrationsbesvær, glemsomhed, indre uro, søvnproblemer og følelsesmæssige reaktioner. Disse symptomer kan ligne ADHD, selvom de har en anden baggrund.

Kan traumer forårsage ADHD?

ADHD er en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse, hvor symptomerne begynder i barndommen. Traumer betragtes ikke i sig selv som årsag til ADHD, men belastninger kan påvirke opmærksomhed og følelsesregulering og kan forstærke allerede eksisterende ADHD-symptomer.

Hvordan skelner man mellem ADHD og traumer?

Man undersøger blandt andet symptomernes begyndelse, deres sammenhæng med belastende oplevelser, deres forekomst på tværs af situationer og personens funktion i barndommen. Der findes ikke én enkelt test, som alene kan afgøre forskellen.

Kan man have ADHD og PTSD samtidig?

Ja. ADHD og PTSD kan forekomme samtidig. I disse tilfælde er det vigtigt, at både de neuropsykiatriske og de traumerelaterede symptomer indgår i vurderingen og behandlingsplanen.

Hvorfor er barndommen vigtig i en ADHD-udredning?

Fordi ADHD har sin begyndelse i barndommen. Oplysninger om den tidlige udvikling, skolegang og funktion kan hjælpe med at afklare, om ADHD-lignende vanskeligheder var til stede, før senere belastninger opstod.