Hvordan foregår en psykiatrisk udredning?

Skrevet af Martin Bergholtz, Psykiater, Læge i hoveduddannelse i psykiatri

En psykiatrisk udredning har til formål at skabe en grundig forståelse af de symptomer og udfordringer, du oplever. Udredningen undersøger både, om symptomerne kan være udtryk for en psykiatrisk diagnose, og om der kan være andre forhold, som bidrager til dine vanskeligheder.

Mange opsøger en psykiatrisk udredning, fordi de gennem længere tid har haft problemer med eksempelvis koncentration, struktur, uro, socialt samspil, angst, nedtrykthed eller følelsesmæssig regulering. For nogle opstår mistanken om en bestemt diagnose, mens andre først og fremmest ønsker en bedre forståelse af, hvorfor de har det, som de har.

En grundig udredning handler derfor ikke kun om at stille en diagnose. Den skal give et nuanceret billede af din situation og danne grundlag for relevante anbefalinger til behandling og støtte.

Hvad er en psykiatrisk udredning?

En psykiatrisk udredning er en samlet klinisk vurdering af dine psykiske symptomer, din udviklingshistorie og din aktuelle funktion i hverdagen. Udredningen kan blandt andet omhandle ADHD, autisme, angst, OCD, depression, PTSD eller personlighedsrelaterede vanskeligheder.

Indholdet tilpasses altid den enkelte. Der findes derfor ikke ét udredningsforløb, som passer til alle. Nogle problemstillinger kan afklares gennem få samtaler, mens andre kræver et mere omfattende forløb med diagnostiske interviews, spørgeskemaer, testning og oplysninger fra pårørende.

Det afgørende er, at vurderingen ikke alene tager udgangspunkt i enkelte symptomer eller et testresultat. Symptomer som koncentrationsbesvær, uro, søvnproblemer og mental udtrætning kan optræde ved flere forskellige tilstande. De kan eksempelvis være relateret til ADHD, autisme, angst, depression, belastning, traumer eller længerevarende stress.

Hvordan begynder en psykiatrisk udredning?

En psykiatrisk udredning begynder typisk med en indledende klinisk samtale. Her taler vi om årsagen til, at du søger udredning, hvilke symptomer du oplever, og hvordan de påvirker dit liv.

Samtalen kan blandt andet omhandle:

• Dine aktuelle psykiske symptomer
• Hvornår vanskelighederne begyndte
• Din barndom og udviklingshistorie
• Skolegang, uddannelse og arbejdsliv
• Sociale relationer og familieliv
• Tidligere psykiske belastninger eller behandlingsforløb
• Søvn, energiniveau og daglig funktion
• Fysisk helbred og eventuel medicin
• Psykiske eller neuropsykiatriske tilstande i familien

Formålet er at danne et helhedsorienteret billede af dig og din situation. Det gør det muligt at vurdere, hvilke områder der skal undersøges nærmere, og hvordan det videre udredningsforløb bedst tilrettelægges.

Diagnostiske interviews og test

Som en del af en psykiatrisk udredning kan der anvendes anerkendte diagnostiske interviews, spørgeskemaer og psykologiske test. Valget af redskaber afhænger af den problemstilling, der skal undersøges.

Ved mistanke om ADHD kan udredningen eksempelvis indeholde et DIVA-5-interview, som systematisk undersøger symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet i både barndommen og voksenlivet.

Ved mistanke om autisme kan der anvendes autismespecifikke interviews, observationer og spørgeskemaer. Det kan eksempelvis være AAA, ADOS-2 eller RAADS-R, når det vurderes relevant som en del af den samlede kliniske vurdering.

Andre interviews og redskaber kan anvendes ved mistanke om blandt andet OCD, angst, depression, PTSD eller personlighedsforstyrrelser.

Et spørgeskema eller en test kan ikke stå alene. Resultaterne skal altid fortolkes sammen med oplysningerne fra de kliniske samtaler, din udviklingshistorie og din funktion i hverdagen.

Hvorfor undersøges barndommen?

Ved udredning for ADHD og autisme er udviklingshistorien særlig vigtig, fordi der er tale om neuropsykiatriske tilstande, som har deres begyndelse tidligt i livet. Det betyder ikke nødvendigvis, at vanskelighederne blev opdaget eller diagnosticeret i barndommen.

Nogle har klaret sig fagligt eller socialt gennem høj begavelse, stærke mestringsstrategier, støtte fra familien eller meget faste rammer. Andre har lært at skjule eller kompensere for deres vanskeligheder. Symptomerne kan derfor først blive tydelige senere, når kravene til selvstændighed, planlægning og social tilpasning bliver større.

Som led i udredningen kan det derfor være relevant at inddrage skoleudtalelser, tidligere journaloplysninger eller beskrivelser fra en forælder eller en anden person, der kendte dig som barn.

Det er dog ikke altid muligt at fremskaffe oplysninger fra barndommen. I så fald foretages vurderingen ud fra det samlede materiale, der er tilgængeligt.

Inddragelse af pårørende

I nogle udredningsforløb kan det være relevant at invitere en pårørende med til en samtale eller indhente oplysninger gennem et spørgeskema. Det kan være en forælder, partner, søskende eller en anden person, som kender dig godt.

Pårørende kan bidrage med konkrete observationer og hjælpe med at belyse, hvordan dine vanskeligheder har vist sig gennem livet. Inddragelse af pårørende sker som udgangspunkt i dialog med dig og med respekt for, hvilke oplysninger du ønsker at dele.

Vurdering af andre mulige forklaringer

En central del af en psykiatrisk udredning er at undersøge, om symptomerne bedst forklares af den diagnose, der er mistanke om, eller om andre psykiske, fysiske eller sociale forhold spiller en væsentlig rolle.

Koncentrationsvanskeligheder kan eksempelvis ses ved ADHD, men også ved søvnmangel, stress, angst, depression, traumer eller fysisk sygdom. Social udtrætning og behov for forudsigelighed kan være forbundet med autisme, men kan også optræde ved blandt andet social angst eller længerevarende belastning.

Flere tilstande kan desuden være til stede samtidig. Det kaldes komorbiditet. En person kan eksempelvis både have ADHD og autisme eller samtidig opleve angst, depression eller OCD.

Formålet er ikke at lede efter flest mulige diagnoser, men at nå frem til den forklaring, der bedst afspejler dine samlede symptomer, din udviklingshistorie og din funktionspåvirkning.

Den psykiatriske vurdering

Hvis udredningen omfatter en lægefaglig eller psykiatrisk vurdering, vil der også blive spurgt ind til fysisk helbred, tidligere sygdomme, medicin, søvn, alkohol og eventuelt brug af andre rusmidler.

Ved overvejelse om medicinsk behandling kan der være behov for yderligere undersøgelser, eksempelvis blodtryk, puls, blodprøver eller EKG. Det afhænger blandt andet af den konkrete behandling og din helbredsmæssige situation.

Den psykiatriske vurdering bidrager til at sikre, at diagnoser, behandlingsmuligheder og eventuelle medicinske forhold vurderes samlet.

Tilbagemelding og konklusion

Når udredningen er afsluttet, samles oplysningerne fra samtaler, interviews, spørgeskemaer, test og eventuelle pårørende. På den baggrund foretages en samlet klinisk vurdering.

Ved den afsluttende tilbagemelding gennemgår vi:

• Hvad udredningen har vist
• Om kriterierne for en diagnose er opfyldt
• Hvordan dine symptomer og reaktionsmønstre kan forstås
• Dine ressourcer og eventuelle kompensationsstrategier
• Anbefalinger til behandling, støtte og videre forløb

Hvis kriterierne for en bestemt diagnose ikke er opfyldt, betyder det ikke, at dine vanskeligheder ikke er reelle. Udredningen kan stadig bidrage med en vigtig forståelse af dine symptomer og pege på relevante muligheder for hjælp.

Du vil typisk modtage en skriftlig sammenfatning eller epikrise, som beskriver udredningens resultater og anbefalinger.

Hvad sker der efter udredningen?

Det videre forløb afhænger af udredningens konklusion og dine individuelle behov. Anbefalingerne kan blandt andet omfatte:

• Psykoedukation og øget forståelse af egne reaktionsmønstre
• Psykoterapeutisk behandling
• Medicinsk behandling eller vurdering heraf
• Hjælp til struktur, planlægning og energiforvaltning
• Støtte i forbindelse med uddannelse eller arbejde
• Vejledning til pårørende
• Kontakt til egen læge eller andre relevante tilbud

En diagnose kan give adgang til relevante behandlingsmuligheder og støtteordninger, men den kan også have værdi ved at skabe større selvforståelse. For mange bliver udredningen begyndelsen på en proces, hvor tidligere erfaringer og vanskeligheder giver mere mening.

Hvor lang tid tager en psykiatrisk udredning?

Længden af en psykiatrisk udredning afhænger af problemstillingen og kompleksiteten. Nogle forløb kan gennemføres relativt hurtigt, mens andre kræver flere samtaler og supplerende undersøgelser.

Det kan blandt andet afhænge af:

• Hvilke diagnoser der undersøges for
• Om der er flere samtidige problemstillinger
• Om pårørende skal inddrages
• Om der er behov for psykologisk testning
• Om tidligere journaler eller andre oplysninger skal indhentes

Du bør ved begyndelsen af forløbet få information om det forventede indhold, omfang og pris.

Psykiatrisk udredning hos Nordisk Psykiatri

Hos Nordisk Psykiatri tilbyder vi grundig psykiatrisk udredning af unge og voksne. Psykolog og psykiater arbejder tæt sammen, så psykologiske, diagnostiske og lægefaglige perspektiver kan indgå i den samlede vurdering.

Udredningen tilrettelægges individuelt og tager udgangspunkt i din udviklingshistorie, din aktuelle livssituation og den måde, dine vanskeligheder påvirker hverdagen på. Vi lægger vægt på høj faglighed, tydelig information og et trygt, respektfuldt og neuroaffirmativt miljø.

Har du spørgsmål til en psykiatrisk udredning, eller er du i tvivl om, hvilket forløb der passer til dig, er du velkommen til at kontakte os.

Ofte stillede spørgsmål om psykiatrisk udredning

Skal jeg vide, hvilken diagnose jeg vil udredes for?

Nej. Du behøver ikke på forhånd at vide, hvilken diagnose der eventuelt kan være tale om. Den indledende samtale bruges blandt andet til at afklare dine symptomer og vurdere, hvad der er relevant at undersøge nærmere.

Kan man have flere psykiatriske diagnoser samtidig?

Ja. Det er muligt at have flere samtidige tilstande, eksempelvis ADHD og autisme eller ADHD og angst. En grundig udredning undersøger derfor bredt og vurderer, hvordan de forskellige symptomer hænger sammen.

Kan en test alene afgøre, om jeg har en diagnose?

Nej. Diagnostiske interviews, spørgeskemaer og test er hjælpemidler. En diagnose stilles på baggrund af en samlet klinisk vurdering, hvor blandt andet symptomer, udviklingshistorie og funktionspåvirkning indgår.

Skal mine pårørende deltage?

Ikke nødvendigvis. I nogle tilfælde kan oplysninger fra en pårørende være værdifulde, særligt ved udredning for ADHD eller autisme. Behovet vurderes individuelt og drøftes med dig.

Hvad sker der, hvis jeg ikke får en diagnose?

Du kan stadig få en forklaring på dine vanskeligheder og anbefalinger til relevant hjælp. At kriterierne for en bestemt diagnose ikke er opfyldt, betyder ikke, at dine symptomer eller udfordringer ikke er reelle.